Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
213 Paa Thorseng og Smaascrne derimod, dyrker man det sexradede Byg, dog begynder Radebpgget ogsaa at finde Indgang paa Thorseng. Jalmindelighed ansees det toradede Byg at give den bedste Handels- vare, og at være Vejrligets Indflydelse mindre underkastet. Consistorial- raad Lund paa Thorseng siger, at efter hans Erfaring er Radebygget sikkrest under alle Omstændigheder. . Afgrodcn har hos ham staaet imellem 7 og 12 Fold, jalmindelighed imellem 9 til 10. Medens han dyrkede sexradct Byg, havde han een Gang 3 og een Gang 14 Fold. Imidlertid erkjende dog de Fleste at det sexradede Byg eller Smaab^gget, som det ligeledes kaldes, ogsaa har sine Fortrin, og i de senere Aar har man hist og her i Fyen igjen begyndt at saae lidt deraf, under Navn af femmersk Byg. Hr. Pastor Aabye paa Lyoe, som dyrker begge Bygsorter, bemærker: 1. At hvad Foldene angaaer, da har han ingen Forffjel fundet. 2. 2ft Radebpgget giver mere Gryn og Meel, men at derimod Grynene og Melet af det sexradede ere langt finere og mere vel- smagende. 3. At til Malt og Dlbrygning er det sexradede Byg bedre. 4. Al Fodret ligeledes er bedre. 5. At dersom det sexradede Byg ikke bliver hostet forend det er fuldmodent, falde mange Ax af, hvilket ikke saa let finder Sted ved Radedygger. Paa Lyoe er det af samme Grund ikke Brug, naar man kjorer Byg ind, at have Nogen siaaende paa Vognen for at tage imod Kjoervene, men en Karl rækker og ordner ene med Forken hele Læsset. Hvad der her er anfort om det sexradede Bygs Fortrin, stad- fæstes fra mange Kanter, og i Malttiden betales det sexradede Byg i de fynske Kjobstæder lige med, ja vel endog over Radebygget. Flere ansee endog det sexradede Byg for givtrigere end Radebpgget. Saaledes den erfarne Proprietair Andersen paa Langeland, Pastor Selmer, Pastor Petersen. Sidste siger endog at Forholdet til Radebpgget er som 10 til 8, og at paa Strynoe er Vægten af det sexradede Byg ubetydelig lettere end af Radebygget. Ogsaa med Hensyn til at Axene saa let blække as, kan her anføres, at Hr. Pastor Selmer stal have en Sort sexradct Byg med ligesaa stærke Slukker som Radebpgget. Nogle paastaae at det scxradcde Vpg er