Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
213
Paa Thorseng og Smaascrne derimod, dyrker man det sexradede
Byg, dog begynder Radebpgget ogsaa at finde Indgang paa Thorseng.
Jalmindelighed ansees det toradede Byg at give den bedste Handels-
vare, og at være Vejrligets Indflydelse mindre underkastet. Consistorial-
raad Lund paa Thorseng siger, at efter hans Erfaring er Radebygget
sikkrest under alle Omstændigheder. . Afgrodcn har hos ham staaet
imellem 7 og 12 Fold, jalmindelighed imellem 9 til 10. Medens
han dyrkede sexradct Byg, havde han een Gang 3 og een Gang 14
Fold. Imidlertid erkjende dog de Fleste at det sexradede Byg eller
Smaab^gget, som det ligeledes kaldes, ogsaa har sine Fortrin, og
i de senere Aar har man hist og her i Fyen igjen begyndt at saae
lidt deraf, under Navn af femmersk Byg. Hr. Pastor Aabye paa
Lyoe, som dyrker begge Bygsorter, bemærker:
1. At hvad Foldene angaaer, da har han ingen Forffjel fundet.
2. 2ft Radebpgget giver mere Gryn og Meel, men at derimod
Grynene og Melet af det sexradede ere langt finere og mere vel-
smagende.
3. At til Malt og Dlbrygning er det sexradede Byg bedre.
4. Al Fodret ligeledes er bedre.
5. At dersom det sexradede Byg ikke bliver hostet forend det
er fuldmodent, falde mange Ax af, hvilket ikke saa let finder Sted
ved Radedygger. Paa Lyoe er det af samme Grund ikke Brug,
naar man kjorer Byg ind, at have Nogen siaaende paa Vognen for
at tage imod Kjoervene, men en Karl rækker og ordner ene med
Forken hele Læsset.
Hvad der her er anfort om det sexradede Bygs Fortrin, stad-
fæstes fra mange Kanter, og i Malttiden betales det sexradede Byg
i de fynske Kjobstæder lige med, ja vel endog over Radebygget.
Flere ansee endog det sexradede Byg for givtrigere end Radebpgget.
Saaledes den erfarne Proprietair Andersen paa Langeland, Pastor
Selmer, Pastor Petersen. Sidste siger endog at Forholdet til
Radebpgget er som 10 til 8, og at paa Strynoe er Vægten af det
sexradede Byg ubetydelig lettere end af Radebygget. Ogsaa med
Hensyn til at Axene saa let blække as, kan her anføres, at Hr.
Pastor Selmer stal have en Sort sexradct Byg med ligesaa stærke
Slukker som Radebpgget. Nogle paastaae at det scxradcde Vpg er