Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

212 at ben voxer ikke hoit, og derfor ikke heller let gaaer i Leie, men at dens Foder er daarligt, og at dens Vægt, hvor stor og smuk Kjcerncn end seer ud, neppe kan staae sig mod andre Hvedearters. Dog holdt den 1833 fuldkommen samme Vægt. Hr. Pastor Ostrup paa Langeland giver folgende Underretning om denne Kornart: Den gule polske Hvede giver, efter anstillede Forseg af en duelig Bager (Bjornelund i Korsoer), mere, hvidt og finere Meel end den almindelige brune Hvede, men den rammer sig eller gjcerer for meget, og kan derfor ikke bruges til Tvebakker eller almindelig dansk Hvede- brod, uden at blandes med den Brune. Ligesaa forholder det sig med den hvide Hvede. Den Polske sexradede, hvorom Talen her er, qroer bedre paa let Jord end den Brune, ikke saa godt paa stærk Leerjord, giver almindeligviis 3 å 5 Fold mere, Straaet er kortere og tykkere end af den Brune, hvorfor den ikke saa let falder, men fylder ei heller saa meget i Laden. Jeg saaer den, som min Scedfolge viser, ikke uden efter Raps, og avler 16, 18 å 20 Fold = Tdr. pr. 14000 Alen. I Vinter har jeg torsket 133 Tdr. af 7.} Td. Land, hvoraf de 2 Tdr. Land var efter Kartofler paa en Huuslod, som jeg har tilkjobt mig. Forleden Dag (den 8de Juli 1834) skibede jeg deraf 50 Tdr., og den holdt 129 Pd. hollandsk Vægt. Naar der indfalder stærk Storm i den Tid den er nærved at modnes eller er moden, falder meget af, fordi de tykke, tunge Ax da vceldigen flaue sammen og beskadige hverandre, hvilket er den eneste Feil jeg veed om den. I Heelbrak groer den bedst, det har jeg feet hos Andre. Det er mueligt at den efter flere Aars Dyrkning ikke holder sig saa frugtbar, men endnu har jeg ikke mærket at den har taget af. Den maa behandles med mere Omhue end den Brune, hvis den skal'vogtes for Brand, thi af den sidste har jeg to Gange saaet uden Kalkning og dog blev den brandfri. Men saaledes er det ikke med den Polske, efter Ordsproget: ftærpeft Rniv faner snare sk Skaar. Byg. I Fyen og paa Langeland saaes næsten ikke andet end toradet Bpg eller Radeb)?g som det kaldes, og saaledes har det været fta umindelige giber, i det mindste veed Ingen at give Oplysning herom-