Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

217 Sorter, især den sildigstmodnende, lægger han Vind paa Mellem- sorterne for at Froet kan modnes inden Dagene blive for korte. Til Græsning anseer han den tidligmodnende Klover for bedst, især da den ffyder hastigere frem, naac den er afslaget eller afbidt. Salig Schroll meente at den sildige Klover ialmindelighed vel giver mere Ho, men at den tidlige, naar Sommeren er tor, staaer sig bedst, da den ofte skjuler Jorden forend Torten kan tvinge den. Hr. Hastrup siger om den sildige Klover, at den begynder for seent om Foraaret at groe, og at Hobjergningen derfor ligeledes indtræffer sildigt, almindeligviis naar Veiret allerede begynder at blive ustadigt, Tilfældet har været at man paa mindre Stykker ved Hjortholm har avlet 10 til 12 Loes Ho af den sildige Klover paa en Td. Land. Men bar Veiret vanskeligt, har Hoet ofte ikke været bedre end ZErtefoder, og ^aar Kloveren voxer saa stærkt til, kan man vcerc temmelig vis paa, fit der bliver lidet eller intet næste Aar, under alle Omstændigheder Mtet at græsse paa om Efteraaret. Hr. Hastrup foretrækker derfor de tidlige Sorter, især Mellemsorterne. Disse give tidligt om For- aaret ung Klover for Qvoeget, knnne flanes tidligt, og 14 Dage eller 3 Uger derefter har man igjen ung Klover at græsse paa. Bel kan Hr. Hastrup ikke regne mere end 2 til 4 Loes Ho pr. Td. Land af saadan Klover, men et Lces heraf finder han ligesaa godt som 2 til 3 Læs af hiin, især dersom Indbjergningen har været forbunden lved Vanskeligheder. Ialmindelighed saaes Kloverfrset med Havren, og dette holdes for det sikkreste. Med Byg mislykkes Udsæden ofte, da Jorden paa dm Tid ialmindelighed er for tor. Proprietair Schmidt paa Dster- gaard har af denne Grund isinde at saae Rug i (lebet for Byg til Udlæg. Paa Langeland er det meget brugeligt at saae Kloverfro paa Vintersæden om Foraaret. Di have allerede seet (5te Kapitel) at Hr. Cossel paa Faareveile finder denne Fremgangsmaade forbunden wed Vanskeligheder. Hr. Hastrup siger herom, at da Kloverfrset for at spire skal saaes meget tidligt, bliver Spiren ofte odelagt af Frost. Duer Rugen noget, bliver der meget Fro hængende ved Bla- bene, og gaaer saaledes tabt. Endelig, er Vintersæden som den bor bære, qvæles den spæde Klover vcd Rugens tidlige Fremvcrxt.