Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
217
Sorter, især den sildigstmodnende, lægger han Vind paa Mellem-
sorterne for at Froet kan modnes inden Dagene blive for korte.
Til Græsning anseer han den tidligmodnende Klover for bedst, især
da den ffyder hastigere frem, naac den er afslaget eller afbidt. Salig
Schroll meente at den sildige Klover ialmindelighed vel giver mere
Ho, men at den tidlige, naar Sommeren er tor, staaer sig bedst, da
den ofte skjuler Jorden forend Torten kan tvinge den. Hr. Hastrup
siger om den sildige Klover, at den begynder for seent om Foraaret
at groe, og at Hobjergningen derfor ligeledes indtræffer sildigt,
almindeligviis naar Veiret allerede begynder at blive ustadigt, Tilfældet
har været at man paa mindre Stykker ved Hjortholm har avlet
10 til 12 Loes Ho af den sildige Klover paa en Td. Land. Men
bar Veiret vanskeligt, har Hoet ofte ikke været bedre end ZErtefoder, og
^aar Kloveren voxer saa stærkt til, kan man vcerc temmelig vis paa,
fit der bliver lidet eller intet næste Aar, under alle Omstændigheder
Mtet at græsse paa om Efteraaret. Hr. Hastrup foretrækker derfor
de tidlige Sorter, især Mellemsorterne. Disse give tidligt om For-
aaret ung Klover for Qvoeget, knnne flanes tidligt, og 14 Dage
eller 3 Uger derefter har man igjen ung Klover at græsse paa. Bel
kan Hr. Hastrup ikke regne mere end 2 til 4 Loes Ho pr. Td. Land
af saadan Klover, men et Lces heraf finder han ligesaa godt som 2
til 3 Læs af hiin, især dersom Indbjergningen har været forbunden
lved Vanskeligheder.
Ialmindelighed saaes Kloverfrset med Havren, og dette holdes
for det sikkreste. Med Byg mislykkes Udsæden ofte, da Jorden paa
dm Tid ialmindelighed er for tor. Proprietair Schmidt paa Dster-
gaard har af denne Grund isinde at saae Rug i (lebet for Byg til
Udlæg. Paa Langeland er det meget brugeligt at saae Kloverfro paa
Vintersæden om Foraaret. Di have allerede seet (5te Kapitel) at
Hr. Cossel paa Faareveile finder denne Fremgangsmaade forbunden
wed Vanskeligheder. Hr. Hastrup siger herom, at da Kloverfrset
for at spire skal saaes meget tidligt, bliver Spiren ofte odelagt af
Frost. Duer Rugen noget, bliver der meget Fro hængende ved Bla-
bene, og gaaer saaledes tabt. Endelig, er Vintersæden som den bor
bære, qvæles den spæde Klover vcd Rugens tidlige Fremvcrxt.