Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
218 Det fornødne Kloverfro soger Enhver selv at avle. I mang- lende Fald tilbytter man sig et Læs Froho eller som det kaldes Levekl^ver. Kloverfro til Salg bliver der ialmindelighed kun lagt Vind paa i Horne Sogn og paa Smaaoerne. Men her er ogsaa denne Avl meget betydelig. I Horne Sogn har der undertiden været avlet indtil 100 Lpd. Fro til en Gaard. Ialmindelighed regnes 6 Lpd. Fro af en Td. Land. Man aftener gjerne den Klover, som skal boere Fro, tidligt om Foraaret. Fra Strpnoe, Dreioe, Auernak og Lyse bliver ligeledes meget Kloverfro solgt. Den tpndvoxede, een Gang afgroessede Klover plejer at give det .bedste og meste Fro. Man har havt Exempler, at et lille Bonde-' læs indeholdt 10 Lpd. Fro. Men undertiden flauer Avlen af Klover- fro reent feil. Saaledes f. Ex. 1829 og 1830. Meget maatte indføres fra Udlandet. Hr. Skolelærer Holm fortæller i denne An- ledning, al hele Skaarup Sogn i Foraaret 1831 blev forsynet med fremmed Fro. Jeg, siger Hr. Holm, kjobte hollandff Fro. Man sagde mig, det var belgisk Fro. Del kostede 6.' Nbd. Lispundet, og blev saget i Byg. Tolvugerdagen derefter var det voxel til 18 Tommer hoie Stængler hvor det havde Rum, bar Blomster og Fro, som vel ogsaa var blevet modent, dersom Kreaturerne ikke havde afbidt Kloveren. Dette sjeldne Syn har jeg ikke seel ved no- get dansk Fro, men erindrer helt vel, at min salig Fader fortalte et lignende om det forste Fro, der kom til Danmark. — Forf. har afvigte sommer (1836) havt samme Syn med enkelte Klover- planter ved Udkanterne af Marken. Froet var hjemmeavlet, men iilkjobt et Par Aar i Forvejen hos en Kjobmand, Arten af de tidlige «Lorter. Hr. Rasmussen paa Bogeskovgaard i Skaarup, Sogn vil have erfaret, at den belgiske Klover ikke holder sig saaloenge som den danske, men gaaer ud efter 1ste Afbenyttelsesaar. Paa det Sporgsmaal om Jordbunden i Svendborg Amt har viist sig kjed af at bære Klover, have, naar lo Mænd undtages, alle Adspurgte besvaret dette benægtende. Den erfarne Eier af Sovertorp paa Langeland, Hr. Proprietair Andersen, siger udtryk- kelig: Kloveren lykkes ligesaa godt nu om ikke bedre end for 30 Aar siden. Pastor Dstrup bemærker, at Kloveren lykkes endnu lige- saa godl som tilforn. Pastor Petersen yttrer at Jorden paa Slrpnoe