Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
218
Det fornødne Kloverfro soger Enhver selv at avle. I mang-
lende Fald tilbytter man sig et Læs Froho eller som det kaldes
Levekl^ver. Kloverfro til Salg bliver der ialmindelighed kun
lagt Vind paa i Horne Sogn og paa Smaaoerne. Men her er ogsaa
denne Avl meget betydelig. I Horne Sogn har der undertiden
været avlet indtil 100 Lpd. Fro til en Gaard. Ialmindelighed
regnes 6 Lpd. Fro af en Td. Land. Man aftener gjerne den
Klover, som skal boere Fro, tidligt om Foraaret. Fra Strpnoe,
Dreioe, Auernak og Lyse bliver ligeledes meget Kloverfro solgt.
Den tpndvoxede, een Gang afgroessede Klover plejer at give det
.bedste og meste Fro. Man har havt Exempler, at et lille Bonde-'
læs indeholdt 10 Lpd. Fro. Men undertiden flauer Avlen af Klover-
fro reent feil. Saaledes f. Ex. 1829 og 1830. Meget maatte
indføres fra Udlandet. Hr. Skolelærer Holm fortæller i denne An-
ledning, al hele Skaarup Sogn i Foraaret 1831 blev forsynet med
fremmed Fro. Jeg, siger Hr. Holm, kjobte hollandff Fro. Man
sagde mig, det var belgisk Fro. Del kostede 6.' Nbd. Lispundet,
og blev saget i Byg. Tolvugerdagen derefter var det voxel til 18
Tommer hoie Stængler hvor det havde Rum, bar Blomster og
Fro, som vel ogsaa var blevet modent, dersom Kreaturerne ikke
havde afbidt Kloveren. Dette sjeldne Syn har jeg ikke seel ved no-
get dansk Fro, men erindrer helt vel, at min salig Fader fortalte et
lignende om det forste Fro, der kom til Danmark. — Forf. har
afvigte sommer (1836) havt samme Syn med enkelte Klover-
planter ved Udkanterne af Marken. Froet var hjemmeavlet, men
iilkjobt et Par Aar i Forvejen hos en Kjobmand, Arten af de
tidlige «Lorter. Hr. Rasmussen paa Bogeskovgaard i Skaarup,
Sogn vil have erfaret, at den belgiske Klover ikke holder sig saaloenge
som den danske, men gaaer ud efter 1ste Afbenyttelsesaar.
Paa det Sporgsmaal om Jordbunden i Svendborg Amt har
viist sig kjed af at bære Klover, have, naar lo Mænd undtages,
alle Adspurgte besvaret dette benægtende. Den erfarne Eier af
Sovertorp paa Langeland, Hr. Proprietair Andersen, siger udtryk-
kelig: Kloveren lykkes ligesaa godt nu om ikke bedre end for 30
Aar siden. Pastor Dstrup bemærker, at Kloveren lykkes endnu lige-
saa godl som tilforn. Pastor Petersen yttrer at Jorden paa Slrpnoe