Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
219
ikke synes at være kjed af at bære hverken rod eller hvid Klover.
Den rode Klover dyrkes meest, og lykkes bedst; man kan finde
Stængler, som ere Alen lange. I afdøde Tommerups Svar fin-
des anført, at man ei horer tale om a't Jorden bliver kjed af Klo-
veren. Naar Jorden, siger Hr. Proprietair Mourier, ei er uddreven,
troer jeg ikke at den bliver kjed af Klover. Det er nok snarere Klo-
veren, der bliver kjed af Jorden, naar denne, efter at have givet 3 å 4
Halme, endnu stal give Klover. Maegaards Jord, siger Hr. Pro-
ptietaic Fenger, er i 22 Aar ingenlunde bleven kjed af Klover,
tvmimod faaer den Kløveren hvert Aar kjærere, saasom Klover-
grcesset ofte gaaer i Leie fra den ene Ende af Lokken til den anden. *
Alt dette taler imod en Aftagelse i Kløverens Frugtbarhed i Fyen,
c9 de Kloverafgroder Forf., her, og især paa Derne, faae, vidnede
noksom for, at Kloveren endnu kan lykkes fortroeffeligen, naar kun
Jordbund, Kultur og Deirlig foie. Forf. som dyrker en Gaard, hvor
for hans Tid aldrig blev saaet Klover, har maadelige Afgroder naar
Sommeren er for tor, gode naar Aaret soier. Forinden vi med
samme Sikkerhed som Belgierne kunne vente at Kløveren stal lykkes
hos os, maae vi stkcebe at skaffe os en 18 Tommer dyb, velbearbeidet
Muld- og kalkklandet Ovcrskorpe. Heri stikker nok Knuden, og
ikke i nogen Antipatie af Jordbunden mod Kloveren. I Svend,
borg Amt angives Hohosten as Klover at variere imellem 2 og 6
Læs pr. Td. Land. Beviis nok for, ar Kultur, Vejrlig og Jordbund
raade i dette Punkt.
Hvidkløver.
Hvidkloveren bliver ikke saa almindelig dyrket som Rodkloveren.
imidlertid er det flere Steder Brug at sammenblande begge Arter
for Græsningens Skyld. Grev Bille Brahe siger at Hvidkloveren
giver en toet Gronsvcer, og at Melken bliver fed efter samme.
Proprietair Mourier, som ikke flauer sine Klovermarker, faaer meest
Hvidklover. Paa Langeland er det almindelig Brug at saae Hvid-
klover med Rødkløveren, da dette i andet Aar giver overflødigt
Groes. Proprietair Hastrup anseer Hvidkloveren paa fede, sidt-
liggende, velcultiverede Joiner for den Foderplante, der baade,
til Ho og Græsning fortjener Fortrinet for alle andre. I Horne