Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
219 ikke synes at være kjed af at bære hverken rod eller hvid Klover. Den rode Klover dyrkes meest, og lykkes bedst; man kan finde Stængler, som ere Alen lange. I afdøde Tommerups Svar fin- des anført, at man ei horer tale om a't Jorden bliver kjed af Klo- veren. Naar Jorden, siger Hr. Proprietair Mourier, ei er uddreven, troer jeg ikke at den bliver kjed af Klover. Det er nok snarere Klo- veren, der bliver kjed af Jorden, naar denne, efter at have givet 3 å 4 Halme, endnu stal give Klover. Maegaards Jord, siger Hr. Pro- ptietaic Fenger, er i 22 Aar ingenlunde bleven kjed af Klover, tvmimod faaer den Kløveren hvert Aar kjærere, saasom Klover- grcesset ofte gaaer i Leie fra den ene Ende af Lokken til den anden. * Alt dette taler imod en Aftagelse i Kløverens Frugtbarhed i Fyen, c9 de Kloverafgroder Forf., her, og især paa Derne, faae, vidnede noksom for, at Kloveren endnu kan lykkes fortroeffeligen, naar kun Jordbund, Kultur og Deirlig foie. Forf. som dyrker en Gaard, hvor for hans Tid aldrig blev saaet Klover, har maadelige Afgroder naar Sommeren er for tor, gode naar Aaret soier. Forinden vi med samme Sikkerhed som Belgierne kunne vente at Kløveren stal lykkes hos os, maae vi stkcebe at skaffe os en 18 Tommer dyb, velbearbeidet Muld- og kalkklandet Ovcrskorpe. Heri stikker nok Knuden, og ikke i nogen Antipatie af Jordbunden mod Kloveren. I Svend, borg Amt angives Hohosten as Klover at variere imellem 2 og 6 Læs pr. Td. Land. Beviis nok for, ar Kultur, Vejrlig og Jordbund raade i dette Punkt. Hvidkløver. Hvidkloveren bliver ikke saa almindelig dyrket som Rodkloveren. imidlertid er det flere Steder Brug at sammenblande begge Arter for Græsningens Skyld. Grev Bille Brahe siger at Hvidkloveren giver en toet Gronsvcer, og at Melken bliver fed efter samme. Proprietair Mourier, som ikke flauer sine Klovermarker, faaer meest Hvidklover. Paa Langeland er det almindelig Brug at saae Hvid- klover med Rødkløveren, da dette i andet Aar giver overflødigt Groes. Proprietair Hastrup anseer Hvidkloveren paa fede, sidt- liggende, velcultiverede Joiner for den Foderplante, der baade, til Ho og Græsning fortjener Fortrinet for alle andre. I Horne