Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
221 voxer paa mine hoie for størstedelen lette Jorder, og som, nnac Regn udebliver, holder sig bedst. Dog kan det ikke nægtes at Stilken bliver tor midt paa Sommeren. Men denne Ulejlighed overvejes af flere Fordele, thi-Rajgræsset giver en tidlig, meget nærende Græsning, skaffer Kloveren Lee om Foraaret, og kommer om Efteraaret atter frodigt frem. Kreaturerne eede det med Begjoerlighed, naar man kun passer at det ikke bliver for gammelt. Fremdeles har Rajgræsset det Fortrin, at det holder sig gjennem alle Grcesaar, medens den rode Klover allerede i 3die Afbenyttelsesaar kun har enkelte Planter at fremvise. Endelig er Melken fuldkommen god til enhver Tid af Sommeren*). Paa en Td. Land bliver til 12 Pd. Rødklover og 2 a 3 Pd. Hvidklsver saaet 6 Pd. Raigroesfro. — Forf. kan ikke andet end istemme den Roes, her gives Rajgræsset. Uden Raigrces vilde der ofte ikke være Toiregroes paa Aldebertsmindes kolde Marker _ forend ind i Juni Maaned. Paa Langeland har Pastor Dstrup begyndt at dyrke det saa- kaldte italienske Raigrces. Dersom, siger Hr. Dstrup, det italienske Rajgræs kan taale Vinter- og Foraarsfrost, hvilket det endnu ikke har været udsat for hos mig, faa sætter jeg det overst blandt alle Græs- arter og næst efter Klover. Men vil man saae det i Vintersæden, maa det flee ved Michelsdag, thi saaet om Foraaret i Vinter- eller Vaarkorn, qvceles det. Saaet tidligt i Marts for sig selv, kan man endnu samme Aar have to Afgrøder deraf. I de senere Aar er Thymoteigræsset kommet i stort Ry i Svendborg Amt, og paa flere Steder anstilles for Dieblikket Forsog dermed. Proprietair Langkilde paa Juuiffov, som i nogle Aar har dyrket denne Græsart, siger om den, at Kreaturerne aldrig vrage samme, om den end bliver nok faa grov. Selv Halmen efter at Froet er astorsket fortæres med Begjoerlighed. Paa 14000 Alen saaer Hr. Langkilde 12 Pd. Rødklover, 4 Pd. Hvidklover og | Skp. Thymoteifro. *) Nogle have dog troet at bemærke lidt Bitterhed ved Melken og Smørret efter Raigræs, men have ikke bestemt turdet afsige deres Dom herom. Forf.