Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
221
voxer paa mine hoie for størstedelen lette Jorder, og som, nnac
Regn udebliver, holder sig bedst. Dog kan det ikke nægtes at Stilken
bliver tor midt paa Sommeren. Men denne Ulejlighed overvejes af
flere Fordele, thi-Rajgræsset giver en tidlig, meget nærende Græsning,
skaffer Kloveren Lee om Foraaret, og kommer om Efteraaret atter
frodigt frem. Kreaturerne eede det med Begjoerlighed, naar man kun
passer at det ikke bliver for gammelt. Fremdeles har Rajgræsset det
Fortrin, at det holder sig gjennem alle Grcesaar, medens den rode
Klover allerede i 3die Afbenyttelsesaar kun har enkelte Planter at
fremvise. Endelig er Melken fuldkommen god til enhver Tid af
Sommeren*). Paa en Td. Land bliver til 12 Pd. Rødklover og
2 a 3 Pd. Hvidklsver saaet 6 Pd. Raigroesfro. — Forf. kan ikke
andet end istemme den Roes, her gives Rajgræsset. Uden Raigrces
vilde der ofte ikke være Toiregroes paa Aldebertsmindes kolde Marker _
forend ind i Juni Maaned.
Paa Langeland har Pastor Dstrup begyndt at dyrke det saa-
kaldte italienske Raigrces. Dersom, siger Hr. Dstrup, det italienske
Rajgræs kan taale Vinter- og Foraarsfrost, hvilket det endnu ikke har
været udsat for hos mig, faa sætter jeg det overst blandt alle Græs-
arter og næst efter Klover. Men vil man saae det i Vintersæden,
maa det flee ved Michelsdag, thi saaet om Foraaret i Vinter- eller
Vaarkorn, qvceles det. Saaet tidligt i Marts for sig selv, kan man
endnu samme Aar have to Afgrøder deraf.
I de senere Aar er Thymoteigræsset kommet i stort Ry i
Svendborg Amt, og paa flere Steder anstilles for Dieblikket Forsog
dermed. Proprietair Langkilde paa Juuiffov, som i nogle Aar har
dyrket denne Græsart, siger om den, at Kreaturerne aldrig vrage
samme, om den end bliver nok faa grov. Selv Halmen efter at
Froet er astorsket fortæres med Begjoerlighed. Paa 14000 Alen
saaer Hr. Langkilde 12 Pd. Rødklover, 4 Pd. Hvidklover og | Skp.
Thymoteifro.
*) Nogle have dog troet at bemærke lidt Bitterhed ved Melken og
Smørret efter Raigræs, men have ikke bestemt turdet afsige deres
Dom herom. Forf.