Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
229 Kartoflerne bedst skikke sig til Fedning, lyser af Foranstaaende. Men vpfodrede til Malkekoer, vil Fordelen ialmindelighed indskrænke sig til den federe Gjodning, man samler, og Virkningen af at bringe sine Koer i en kraftfuld, malkende Stand paa Groes, Fordele, som vist nok ere af Vigtighed, men ligesaa godt og lettere opnaaes bed en tilstrækkelig H^avl, eller, hvor denne mangler, ved <Op- fodring af nogen Sæd^ Troværdige Landmænd i Jylland have forsikkret Forf. at ifølge en fleeraacig Erfaring kunne de ikke sætte 1 Td. Kartofler i mælkende Kraft høiere end 1 Skp., ja i visse Tilfælde endog ikke over | Skp. Byg. Antage vi nu, at der, hvor 1 Td. Kartofler voxer, kan frembringes til 1 Skp. Byg; saa sees ikke at Kartoffelavlen, selv hvor den lykkes bedst, synderligen foreger Produktionen, i det mindste ikke hvor der ligefuldt maa brakkes. Og naar en langelandsk Bonde dyrker 1 eller 2 Tdr. Land med Kartofler, har han vist gjort alt hvad man under Nærværende Omstændigheder med Billighed kan fordre af ham. Forf. siger under nærværende (Omstændigheder, thi paa Jorder, som ere bragte i en saadan Kulturstand, eller af Naturen ere saaledes beskafne, at Brakning ikke bliver en absolut Nødvendighed, maa vel Kartoffelavlen, i det den for endeel erstatter Braknjng og tillige giver et Produkt, foroge Produktionen, men om der bliver nogen Fordeel derved, vil beroe paa Produkternes Priis. Og i al Fald vil denne Forøgelse af Produktionen ikke bestaae i hele Qvantummet af de frembragte Kartofler, thi man bilde sig ikke ind, efter Kartofler at kunne tage ligesaa mange Halme som efter reen Brak, eller at frembringe ligesaa givtrige Afgrøder af Vintersæd, selv om denne ikke folger umiddelbar paa Kartoflerne. Derimod er det neppe rigtigt at Kartoflerne, fordi de faa meget formindske Kornets Brug, skulde, som Nogle mene, flade Landmanden og nedtrykke Kornets Priis. Dyrkede man ikke Kartofler, vilde saameget mere Korn blive saaet, og dette altsaa omtrent komme ud paa et., Ved at dyrke forskjellige Væxter, er Landmanden mindre udsal for total Misvæxt, og paa lette Jorder ere vist nok Kartofler af alle Foderplanter den, man Meest kan lide paa. Betroeffende det saa omtvistede Sporgsmaal, om Kartoflerne tære af Jordens Krast, har Forf. ladet sig det være magtpaaliggende