Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
229
Kartoflerne bedst skikke sig til Fedning, lyser af Foranstaaende. Men
vpfodrede til Malkekoer, vil Fordelen ialmindelighed indskrænke sig
til den federe Gjodning, man samler, og Virkningen af at bringe
sine Koer i en kraftfuld, malkende Stand paa Groes, Fordele, som
vist nok ere af Vigtighed, men ligesaa godt og lettere opnaaes
bed en tilstrækkelig H^avl, eller, hvor denne mangler, ved <Op-
fodring af nogen Sæd^ Troværdige Landmænd i Jylland have
forsikkret Forf. at ifølge en fleeraacig Erfaring kunne de ikke sætte
1 Td. Kartofler i mælkende Kraft høiere end 1 Skp.,
ja i visse Tilfælde endog ikke over | Skp. Byg. Antage
vi nu, at der, hvor 1 Td. Kartofler voxer, kan frembringes til
1 Skp. Byg; saa sees ikke at Kartoffelavlen, selv hvor den lykkes
bedst, synderligen foreger Produktionen, i det mindste ikke hvor der
ligefuldt maa brakkes. Og naar en langelandsk Bonde dyrker 1 eller
2 Tdr. Land med Kartofler, har han vist gjort alt hvad man under
Nærværende Omstændigheder med Billighed kan fordre af ham. Forf.
siger under nærværende (Omstændigheder, thi paa Jorder, som
ere bragte i en saadan Kulturstand, eller af Naturen ere saaledes
beskafne, at Brakning ikke bliver en absolut Nødvendighed, maa vel
Kartoffelavlen, i det den for endeel erstatter Braknjng og tillige giver
et Produkt, foroge Produktionen, men om der bliver nogen Fordeel
derved, vil beroe paa Produkternes Priis. Og i al Fald vil denne
Forøgelse af Produktionen ikke bestaae i hele Qvantummet af de
frembragte Kartofler, thi man bilde sig ikke ind, efter Kartofler at
kunne tage ligesaa mange Halme som efter reen Brak, eller at
frembringe ligesaa givtrige Afgrøder af Vintersæd, selv om denne
ikke folger umiddelbar paa Kartoflerne. Derimod er det neppe rigtigt
at Kartoflerne, fordi de faa meget formindske Kornets Brug, skulde,
som Nogle mene, flade Landmanden og nedtrykke Kornets Priis.
Dyrkede man ikke Kartofler, vilde saameget mere Korn blive saaet,
og dette altsaa omtrent komme ud paa et., Ved at dyrke forskjellige
Væxter, er Landmanden mindre udsal for total Misvæxt, og paa
lette Jorder ere vist nok Kartofler af alle Foderplanter den, man
Meest kan lide paa.
Betroeffende det saa omtvistede Sporgsmaal, om Kartoflerne
tære af Jordens Krast, har Forf. ladet sig det være magtpaaliggende