Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
228
Gjodfle *). Holsteneren vil ikke erkjende Kartoflernes Fortrinlighed,
mm foretrækker, maaskee med Grund, i alle Henseender Kornet**).
Kartofler har jeg, siger Hr. Hastrup, ikke dyrket i det Store
siden 1812, 13, 14 og 15. Nu dyrker jeg dem kun i det meget
Smaa, alene til Huusholdningen. I de omtalte Aar havde de nogen
Pengeværd. Dog brugte jeg dem ogsaa til al Slags Qvæg. Men
naar man begynder at vænne Kreaturerne til Kartofler, maa man
vedblive at fodre dermed til de komme paa Græs, ellers blive de
kræsne og sætte meget af om Foraaret***). Jorden, som hæfter ved
Kartoflerne, er vist ikke heller gavnlig for Qvceget♦♦♦♦).- Al den
Nytte, jeg har fundet ved Opfodringen af Kartofler til Koer, er at
disse malke mere vandagtig Melk. Vil man fede dermed, ud-
fordres en stor Mængde deraf. Kjodet bliver lsstk), og Talgen
saa fedtet at den neppe er brugelig kk). Jeg troer at gavne tr.-t
Qvæg mere med Vikkehavre, hvoraf jeg paa 10 Tdr. Land fnft avle
50 til 60 Læs og derover. Et lille Maal deraf daglig, giver den
bedste Vintermelk, jeg kjender; og vil man hjælpe paa Huld og Voext,
synes mig Vikkehavren gjor mere Nytte end Kartoflerne kkk).
Alt dette viser os, at naar man troer ved Kartoffelavlen at
vinde Guld og grønn? Skove, lober man efter et Phantom. At
*) Gjødsken efter Kartofler er vist nok mere flydende end efter Halm.
Men det samme er Tilfældet efter Hø, Korn eller Græs, og over-
hovedet jo bedre Kreaturerne holdes; thi jo bedre Pleie, des mere Sliim
i Gjødningen. Forf.
") Hvor lidet nærende Kartofler ofte kunne være, havde Forf. endnu nylig
et frappant Beviis paa, i det 1 Td. Kartofler ikke gav mere cni)
13 Pd. Stivelse. Det høieste, Forf. har faaet, har været 18 Pd.
Andre ville have havt 24 Pd.
'") Men har man ikke Kartofler nok, kan man jo bie at fodre dermed til
Køerne have kælvet om Foraaret.
"") Forf., som har fodret meget med Kartofler, har aldrig mærket at dette
har ffadet.
Y Kjødet er upaaklageligt, skjondt vist ikke saa godt som efter gruttet
Korn eller Græs.
tt) Naar man blander Faaretalg dermed, bliver den nok brugelig.
ttf) S sidste Henseende kan Kortoflerncs Nytte neppe benægtcs, især trives
s Aars- eller Aarskalve ganske sortrinligcn efter Kartofler. 1 Fdkr.
om Dagen pr. Stk. er mere end tilstrækkeligt.