Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
239 ßrtnfc, at ingen reen Indtægt udkommer af Hsravlen, naar man kun driver-, samme for Tavens Skyld, og ikke lader Herren boere Fro. Ligeledes viser Tabellen at den rene Fordeel ofte, især i tørre Aar, har Roeret saare ringe, ja at der flere Gange har været Tab ved Horavlen. Anstilles en Sammenligning imellem Totalsummen af Udgivterne og Totalsummen af Indtægterne, vil man finde at forste forholder sig Ul sidste som 100 til 138, og at folgeligen Totalsummen af Ud- givterne forholder sig til den rene Indtægt som 100 til 38; eller med andre Ord at Driftskapitalen ved Hsravlen forrenter sig med 38 Procent*). Sperges endelig hvor stor reen Indtægt 1 Td. Land, dyrket med Hor, har afkastet, da viser Tabellen at dette belober sig Ul 39 Rbd. Men da i Tabellen er oplaget de mange Aar, i hvilke Pengereproesentativerne stode i en hoi nominel Værdi, er dette Re- sultat aldeles uden Værd. Noies vi derimod med at tage et Gjennem- snit af de sidste 9 Aar paa Tabellen, udkommer 17.^ Nbd., hvilket ogsaa bedre stemmer overeens med Værdien af 2| Td. Horfro som Over- skud ved Hsravlen paa Lykkensscede og Trolleborg. Herved er dog at bemærke, at Markerne ved Trolleborg Hovedgaard ece magre, at der sidde endnu mange Steen i Jorden, som tilligemed de mange sure Ender optage et betydeligt Rum, og at Jorden efter Fallehavre (Gronlandshavre) ikke kan være beqvem til Hor. Ofte har man ^rfor kun havl I Gang flere Knipper Hor ved Trolleborg end paa Lykkens sæde, uagtet det dobbelte Areal besaaes. Sjeldcnt er ogsaa Horren saa lang, og aldrig saa taverig. De fleste Gange, der har været Tab ved Horavlen, har det hidrort fra Trolleborg, og uden saa fortrinlig og omhyggelig en Behandling, som den. Horren under- kastes paa Lykkensscede, vilde Tabet være blevet endnu betydeligere. Salig Schroll lagde derfor flet ingen Dolgsmaal paa, at han som Privatmand ikke vilde have dyrket mere end de 10 Tdr. Land paa hans egen Gaard med Hor. Imidlertid vil Fordelen ved Hsravlen formodentlig være langt større paa bedre Jorder. I de forste 7 Aar ^nstitutets Tilværen er der sandsynligviis anvendt mere Omhu paa Balget af Jorden, da Horavlen endnu ikke var saa betydelig. Gjennemsniksresultatet af disse 7 Aar afgiver omtrent 30 Rdl. *) Egentlig noget mere, da Landrentcn er indbefattet i Udgivtsposterne.