Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

240 D. Ct. som Overskud af 1 Td. Land. Vel hore disse- 7 Aar til en Periode, hvor Produkterne vare i hoi Priis, men omskrives Cou- rantet ril Nigsbank, Daler for Daler, turde man maaffee saa tem- melig nærme sig Virkeligheden. Vi troe derfor, at Horavlen for- tjener vore Landmænds Opmærksomhed. Hor udgjor en af Landets forste Fornodenhedsartikler. Vanskeligheden at afsætte andre Pro- dukker tiltager med hver Dag. Hermed altsaa Vanskeligheden at tilvejebringe Balance i Indtægt og Udgivt. Lig al fornuftig Oeco- nomi, kan Horavlen betragtes, ikke som et Middel til at berige sig paa een Gang, men som et sikkert Middel til at naae Velstand. Nederlændernes Erfaring viser det noksom. Med den tiltagende Folkemængde vil Horavlen desuden blive uundværlig, for at staffe Beskæftigelse i vore lange Vintre. Det maa derfor gloede Enhver, der foler for Fødelandet, at HorinstitUtet paa Lykkensscede er over- draget den brave Schrolls Enke, der ved 2 Sonner fortsætter hendes afdode Mands virksomme Færd. Og man tør maaffee haabe, at Jnstitutet, selv efter Enkens Dod, vil blive vedligeholdt, dog uden at samme just indrommes alle de Fordele, salig Schroll har havt, eller Horavlen drives videre end paa Lykkensscede, thi dette behoves ilte*). Fra denne Skildring af HorinstitUtet paa Lykkensscede, gaae vi over til andre Gjenstande, Horavlen betrcesfende. Den meste Hor, som dyrkes i Fyen, bliver saaet i Grønland. Nogle gjode endog dertil, og sprede Meget om Efteraaret paa Gren- landet, som da ploies om Efteraaret. Ikke desmindre svarer Udfaldet sjeldent til Forventning. Nogle have derfor begyndt at brakke til Horren. Saaledes tilbereder Hr. Langkilde paa Kroghen- lund sit Horland med 6 ä 7 Pløjninger og gjoder tillige. Jorderne ere stærk lerede, men give efter benævnte Behandling en fortrinlig, lang Hor, saa at der er frembragt indtil 7 Lpd. flaget Hor efter 1 Skp. Horsoed. Herren har været saa stærk, at Hr. Langkilde er betænkt paa at stænge den (lin ramme). Salig Tommerup i Steen- strup pleiede at lade noget af Brakmarken ligge til Hor, især langs ') Iust som Forf. flutter, erfares at Gaarden Lykkenssæde er overdraget Hr. Gu^v Schroll af hans Moder; og at det har behaget Hans Majestæt at tillade Hr. Schroll, til Jnstitutets Fortsættelse at have 12 til 14 Lærlinge, som ere fritagne for Krigstjeneste.