Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

241 nKb hegnet, lwor Sneen ofte fordærver Vintersæden. Han avlede Aar om andet 8 Lpd. Hor pr. Skp. Udsæd, og Produktet var godt, især da Herren, efter at være broet (brækket), blev behandlet af Mcend, oplærte hos Schroll. Hr. Procurator Rasmussen paa Langeland foetoeller, at han og Flere i nogle Aar have saaet Horfroet i Brakjord, °9 avlet fra 40 til 70 Lpd. Tave efter 1 Td. Udsæd. Men Til- beredningen skeete paa en af ham opfunden Maskine, hvorom siden. selv salig Schroll forlod at saae Hor i Gronland have vi allerede l"t i 5te Kapitel, ligeßem at han ogsaa havde forandret Mening °m det Mislige i at saae Hor efter Rug, saaledes som i Rafns . var opgivet. Med Hensyn til nogle, bctrceffende Horrens Bedækning med Dynd eller Mudder i Nodegraven, opkastede Sporgsmaal, som Forf. havde tilsendt Schroll, var af ham svaret: Den hollandske Hor er som bekjendt ftaalgraa, den russiske rodlig eller guulagtighvid, hvilket hos begge Sorter har sin Grund i Rodningsmaaden, da den forste bliver bedækket overalt med Mudder, den anden formodentlig med Træ eller Steen. Ingen kan nægte, at den hollandske Hor har mange Fortrin for den ostersoiffe, og nt selv • Sarvfn er et af disse. Garnet af den graa Hor bliver ligesaa lyst ved forste Udkogning, og naar Lærredet er bleget færdigt, har dtt af den graa Hor en smuk blaalig Glands, det af den hvide derimod et rodligt Skjcer. Men dette er egentlig intet Beviis for, at den graa eller blaa Farve er den bedste; thi den russiske Hor, som i alle Maader er flettere behandlet, har især faaet for megen - Torring, saa at den er bleven rodlig. Den ganske hvide Hor skulde være den bedste, men hvorledes skulde man faae den hvid? I stille- staaende Band opnaaes dette ikke, vel i rindende Vand. Men at Voi)e * rindende Band, kan paa ingen Maade anbefales. Man lægge blot mærke til, hvilket Tab del forvolder, naar der uheldigviis kommer Regn paa Horren strax efter at den er optrukken af Noden og spredet. Taven regner fra Stokken, hvorved Horren bliver blaaret, tor og falder ved Svinglingen eller Heglingen. Det samme vil uundgaaeligen blive Tilfældet med Hor, som rodes i rindende Vand, thi efterhaanden som Taven losncr sig fra Skjceven eller Stokken, vil den ved Vandets Rislen blive stilt fra samme. Kun meget sjeldmt bliver i en Rode '. 16