Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

242 alle Taver rodede nok pan een Gang, hvorfor man nodes at tage Horren op efter et MiddelpaS, og give den det manglende paa Sprede«. Men den Hor, som ex fraregnet, eller de Taver, som af det rindende Vand ere fraskilte Stokken, taale ikke al ligge paa Spred. Det er derfor at saadan Hor, som mine Folk kalde det, baade er ffior og stærk. Den blaarrde falder, men den. som ikke er rodet nok, vil ikke flippe Skjceven. Naar man altsaa flat rode i stillestaaende Vand, hvor Horren aldrig bliver hvid men guulagtig, er den blaae Farve dog langt smukkere. Og hvor skulde jeg eller Andre, der drive nogen Horavl af Betydenhed, faae Steen og Træ fra at lægge paa Roden. Ja hvilket Arbejde at kjore Trceet eller Stenene til og fra, jstedct for at Mudderet kan tageS i Bunden af Grøfterne*). Mudderet i sig selv har ogsaa Indflydelse paa Hørren. Jeg har Grefter, fom ere lerede, maaskee lidt kalkblandede, hvori Horren hurtigere rodeS end hvor Mudderet er tsrvagtigt. Del forekommer mig ogsaa som om Herren efter Blaaleret bliver blodere. Ligeledes havde Forf,, paa Forespørgsel om Nytten af HorrenS saakaldte Svedning, faaet felgende Svar af Schroll: I Holland gjemmer man heglet og uheglet Hor toetsammen- pakket i mange Aar, for at den, som man kalder det, skal svede." Fra Torreanstalten kommer Herren i Svedehuset, og efter Drag- ningen flat den endnu sidde noget forend den maa stages. Denne Svedning bestaaer ikke i andet, end at Herren, som alt tilvirket Linned, ticekker Fugtighed til sig, hvorved Horren bliver blodere og taber fin Stridhed. Horren bliver tørret for ak betage den Fugtig- heden og gjere Stokken eller Sksæven skjsr, men derved bliver Horren det ogsaa, og derfor skal den t Svedehuset, at Taven igjen kan faae sin Smidighed og Styrke ved at blive kold, uden ar Skiæ- ven faaer Tid eller Lejlighed nt blive s,i igjen. DeSuden stal Varmen fordele sig, da dette ved selve Tørringen ikke fuldkommen opnaaes. Schroll var ingen Ven af Maskiner til at brede eller fljcette med. Han udlader sig i denne Henseende som folger: *) Træet kan jo blive i Vandet, hvorved dets Barighed fremmes. Deri- mod vilde Stenene vist nok foraarsage megen Uleilighed, og for det meste synke tilbunds. Forf.