Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

243 Gfterat jeg var hjemkommen fra Holland, reiste jeg tik Skot- land for at undersøge de derværende Brode- og Skjættemaffiner. Men fandt dem, hvilket ogsaa var Skottens Mening, ikke svarende til Hensigten, og i Virkning at staae langt tilbage for den hollandfle Maade at berede Herren, hvorfor jeg aldrig har anskaffet mig Ma- stiner. Da jeg ikke kan forlade Jnstitutet uden Forsømmelse, og desuden er en gammel Mand med et Træbeen, har jeg ikke kunnet gjore Reiser for at undersøge de her i Landet indforte Maskiner, lwortil jeg desuden fandt saa meget mindre Anledning, som jeg, ved at hore dem beskrive, maatte flutte mig til, at de ikke heller svarede til Diemedet: fuldkommen at reengj^re velr^det og velarret uden Spildes. Erfaring har lært mig, at det bedst betaler sig at tilberede Horren paa allerbedste og nøjagtigste Maade. Hvad kan det hjælpe, al man med Maskiner kan ffage flere Gange saameget, naar man derved spilder Hor, og den man faner er af en ringere Beskaffenhed. Naar en Brodemaskine stal svare til Hensigten, maa Herren kunne holdes fuldkommen lige i Rodenden, og Slagene kunne sagtnes eller "forstærkes efter Horrens Beskaffenhed. Det samme maa en Skjættemastine kunne gjore, lhi ellers spildes Horren under Skagningen og Heglingen. Den maa gjore Horren ligesaa reen i Midten fom i Enderne, ikke slaae disse bart, men flaae sagte og stærk efter Herrens Bestaffenhed, og endelig maae Slagene falde hvor der er Skjcever tilbage, men de Lokker, som ere rene, Manes. Med mine afskedigede Lærlinge er det oste Tilfældet, ak de mene Arbejdet gaaer for langsomt, hvorfor fuske, maae nedsætte Prisen paa deres Hor, og tabe tilsidst Kre- diten med Lysten. Saavidt Schroll. Som bekjendt have Mange hos os i de senere Aar befljceftiget lig med at indrette Horbrode- og Skjcettemastiner. Men neppe har uogen saa qodk lost Problemet som Hr. Procurator Rasmussen i Nudkjobing. Erkjendende Umuligheden af med en Maskine at moderere Tlagene efter Horrens Beskaffenhed, er han gaaet ud fra det Princip, at Hormaskiner maae være indrettede saaledes, at selv den skjoreste ) Schroll har vist ikke kjendt den rasmussenskc Maskine, hvorom strax vil blive Tale. 16'