Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
259 «f at de tage saameget svangt Korn med i Sædekornet". Hr. Pro- prittair Hastrup bekræfter dette, i del han. siger: Sædehveden bor v«re fuldkommen moden. Det Modsatte er den sikkre Vei til Brand. — Ligesom svangt Korn ansees al frembringe Brand, saaledes oyfdd udflippede Jorder.. Mager, udpinet Jord, om den end gjodes tieI' giver megen Brand, siger Pastor Dstrup. Alle ere enige i, at Sædehvedens Kalkning, Loedffning, Sylt- ning eller hvad man vil kalde det, er et probat Middel til at fore- bygge Brand. Ved at lcedske min Sædehvede, siger Proprietair har jeg i 26 Aar aldrig sporet Brand i min Hvede.; ligesom jeg ikke heller har hort, at der paa Hovedgårdene klages over Brand, da man der overalt bruger at leedske Hveden. Hvor Brand " sporet, maa det være Vedkommendes egen Skyld, og Aarsagett ligge i en ufornuftig Besparelse af Salt og Kalk, eller en fejlagtig Behandling ved Lcedskningen. Flere bekræfte dette. Proprietait Andersen siger: Jeg antager det for et godt Præservativ mob Brand, at lade Scedehveden ligge længe i Kalk. 2ft Kalkning, bemærket Ptoprietair Fenger, bevarer Hveden for Brand, har jeg al Grund til at troe, dog maa Kornet flet ikke være befængt. Jeg bruger ot komme min Sædehvede paa Tapkar, derpaa fylde Karrene med Strandvand, og tapper ikke Vandet fra forend efter 12 TitnerS Forlob. Siden sparer jeg ikke paa Salt og endnu mindre paa Kalk denne Fremgangsmaade har jeg nu i 14 Aar ikke stiftet Sædehvede, men hvert Aar saaet Hvede af min egen Avl, ög nIbviS kunnet opdage et Brandkorn! Jeg har altid, siger Pastor Dstrup, forebygget Brand i Hvede saaledes: Til hver Tonde aldeles brandfri Forhvede, uden heel- eller halvsvange Korn, bruger Je9 1 Skp. nylig lædffet Kalk, og væder beti med faet meget Brond- Vnnb' lom behoves, for at Kalken kan hænge ved. Naar da hvert Korn er heelt bekalket ved tilbørlig Rivning og Skusning, sættes Hveden (sædvanlig 7 å 8 Tdr.) sammen i en Bunke eller Stak, Og forbliver saaledes siddende, kortesi j 12 Dage, men ialmindelighed Dage a 3 Uget!! Alligevel har jeg omkring ved Skovhegnet kller et hoit levende Gjoerde, paa den nordre Side deraf, fundet et knkelt Brandax, dog aldrig i den brune Hvede. Saaer jeg et For* 17*