Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
258
liggenhed, lider den mindre as Rllst end hvor den staaer tykt og ind«
sluttet.
Imidlertid er det langt fra at Tange alene anseeS som Aar«
sagen til Rust, og Berberisserne have i hoi Grad paadraget dem
Mistanke for at have foranlediget den Skade, Mange i fordums Dage
have lidt af Rust. Bed Nodkilde var overalt paa Hegnet plantet
Berberisser, men Rugen, Hveden og Havren vare altid angrebne af
Rust, og det ikke-alene paa Hovedgaardens Marker, men ogsaa paa
Bøndernes, ja det gik saa vidt hermed, at man maatte lade være at
saae Rug. Den forrige Eier, Justitsraad Lange, vilde imidlertid
paa ingen Maade indrømme Berberissernes Skadelighed. Hans Son
har derimod ladet Berberisserne udrydde, og i deres Sted plante
Hvidtorn. Rusten skal ikke længere yttre ffg. I Mellemhaverne ved
Trolleborg blev Rugen hvert Aar odelagt af Nust, indtil salig
Professor Ocst lod Berberisserne bortrpdde af Seminariets Have, og
Grev Revemlov sine af Bubjerggnden. Paa Raunholt ffal Nugen
omkring Lysthaven altid have taget Skade af Rust, saalænge Verde«
risser stode i Haven. De ere nu udryddede. Amtsprovst Bredsdorf
i Besterskjcerninge havde en Berberissehoek i sin Have, ved Siden
af en Toft, hvori han saaede Rug. Rusten indfandt sig i Rugen i
Nærheden af denne Hæk, og udbredte sig derfra vider,. Hækken
blev afhugget, og kun en Busk blev til Forsog tilbage. Da der
atter blev saaet Rug, viste Rusten sig i Rugen omkring denne Buff,
og gik derfra videre. Proprietair Fenger fortæller, at saalænge han
havde en stor Berberiskusk staaende i sin Have, var Rugen paa et
Streg af den noermestc Lokke udenfor Haven ligefor Berberisbuffen
befængt med Rust, og aldeles gold i Axene, og det hver Gang han
havde Rug i bemeldte Lokke. Den øvrige Rug i samme Lokke var
sund. Siden Berberisbusken kom bort, har der i denne Lokke aldrig
været Rust paa Rugen.
I Fyen kjender man kun eet Slags Brand, nemlig Skovbrand,
og ialmindelighed er det kun Hveden der lider af denne Sygdom. .
Svangt eller umodent Sædekorn ansees som en Hovedaarsag til
Brand. At der, siger den erfarne Hr. Proprietair Andersen fra
Langeland, saa ofte findes Brand i Bøndernes Sæd, er vist en Felge