Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
258 liggenhed, lider den mindre as Rllst end hvor den staaer tykt og ind« sluttet. Imidlertid er det langt fra at Tange alene anseeS som Aar« sagen til Rust, og Berberisserne have i hoi Grad paadraget dem Mistanke for at have foranlediget den Skade, Mange i fordums Dage have lidt af Rust. Bed Nodkilde var overalt paa Hegnet plantet Berberisser, men Rugen, Hveden og Havren vare altid angrebne af Rust, og det ikke-alene paa Hovedgaardens Marker, men ogsaa paa Bøndernes, ja det gik saa vidt hermed, at man maatte lade være at saae Rug. Den forrige Eier, Justitsraad Lange, vilde imidlertid paa ingen Maade indrømme Berberissernes Skadelighed. Hans Son har derimod ladet Berberisserne udrydde, og i deres Sted plante Hvidtorn. Rusten skal ikke længere yttre ffg. I Mellemhaverne ved Trolleborg blev Rugen hvert Aar odelagt af Nust, indtil salig Professor Ocst lod Berberisserne bortrpdde af Seminariets Have, og Grev Revemlov sine af Bubjerggnden. Paa Raunholt ffal Nugen omkring Lysthaven altid have taget Skade af Rust, saalænge Verde« risser stode i Haven. De ere nu udryddede. Amtsprovst Bredsdorf i Besterskjcerninge havde en Berberissehoek i sin Have, ved Siden af en Toft, hvori han saaede Rug. Rusten indfandt sig i Rugen i Nærheden af denne Hæk, og udbredte sig derfra vider,. Hækken blev afhugget, og kun en Busk blev til Forsog tilbage. Da der atter blev saaet Rug, viste Rusten sig i Rugen omkring denne Buff, og gik derfra videre. Proprietair Fenger fortæller, at saalænge han havde en stor Berberiskusk staaende i sin Have, var Rugen paa et Streg af den noermestc Lokke udenfor Haven ligefor Berberisbuffen befængt med Rust, og aldeles gold i Axene, og det hver Gang han havde Rug i bemeldte Lokke. Den øvrige Rug i samme Lokke var sund. Siden Berberisbusken kom bort, har der i denne Lokke aldrig været Rust paa Rugen. I Fyen kjender man kun eet Slags Brand, nemlig Skovbrand, og ialmindelighed er det kun Hveden der lider af denne Sygdom. . Svangt eller umodent Sædekorn ansees som en Hovedaarsag til Brand. At der, siger den erfarne Hr. Proprietair Andersen fra Langeland, saa ofte findes Brand i Bøndernes Sæd, er vist en Felge