Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
257 ' Agerende. Men man maa ikke lade den blive for moden, Sg isckr vogte den for Regn naar den er staaren, da Frohusene ellers sprække, thi heri er Sennepen ganske forstjellig fra Rapsen. Tobak er i adskillige Aar dyrket af Degnen Hr. Henrichftn i Giislev. Aarlig er frembragt 300 til 500 Pd., og for det meste tilberedt af ham selv, som pundviis har solgt Tobakken til Bønderne i Omegnen. Hr. Henrichsen tilkommer den Fortjeneste at være den forste i Giislev Sogn, som. gav Exemplet at dyrke Kartofler i Marken, og hans overordentlig pelpassede Kommen- oz Humleanlceg vidne om en driftig og meget akkurat Mand. Vi slutte dette Kapitel med den Bemærkning, at naar lidt Raps undtages, dyrkes ingen Handelsvæxter paa Kjobstcedjorderne. I Svendborg begyndte under Krigen Dyrkningen af Tobak, men dette ophørte snart ganske. 15. W, Brand, skadelige Jnsecter og Gmaadvr, Rust er ikke saa hyppig nu som forhen. Jordens bedre Kul« iur synes at have bevirket en Aftagelse heri, dog viser Nust sig Endnu af og til, men ikke i nogen stor Udstrækning. Alle ere enige t at anser stærk Taage og Rum med derpaa folgende stille Veir eller kroendende Sol som en Hovedaarsag til Nust, iscer ved en indfluttet Beliggenhed. Afdode Iustnsraad Lange paa Rbdkilde forudsagde ofte, naar han sage rn stærk linage trække over Kornet, at dette vilde faae Skade, og det bekræftede sig ogsaa hver Gang, bemærker hans Son, Hr. Proprietaic Lange til Dstedgaard i Jylland. Paa Smaaoerne, hvor der kun er lidt Læ, skal Rust ncrsten flet ikke være bekjendt. Og Hr. Proprietair Berg siger udtrykkelig, at paa hoke morder, som ere udsatte for Soel og Vind, sporcS Rust næsten aldrig, i det mindste kun i Nærheden af Hegnet. Pastor Selmer bekræfter dette, i det han yttrer, at hvor Rugen er tynd og har en fri Be« ' 17