Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

263 Xcglei- for den Grad as Utodenhed, Sæden bør have førend den høstes. Alle ere enige i, at Jordbunden og Vejrliget have en stor Ind- flydelse paa Soedearternes Beskaffenhed. Torre Jorder give allid den vægtigste og smukkeste Rug. Kraftfulde, veldyrkede Jorder det fyl« ^gste og lyseste Byg. Fallcbyg (Gronlandsbyg) er for del meste smukkere end Stubbebyg. I fugtige Aar er Kornet mere merkt (blas) " af Farve, i terre mere^lyst. I al for tørre Somre kan Bygget ikke skride, bliver sat tilbage i sin Bcext, og giver meget Skjelkorn l'Lmaakorn). Det samme gjelder om Havren. Ikke desmindre er- kjendes af Mangfoldige Vigtigheden af at træffe den rette Grad af Modenhed, eller det rette Oieblik til Jndhostningen. At lade Kornet blive svermodent eller for modent, har ikke alene altid Kornspilde kilfolge, men ved flere af Kornarterne tillige en skadelig Indvirkning paa deres Beskaffenhed. hveden, naar man lader den staae for længe, vil saaledc) gierne blive glasset, som det kaldes, skjondt denne Feil- ogsaa kan være tilstede ved tidlig hostet Hvede, og altsaa ikke kan siges altid at focanlediges ved en for hei Grad af Modenhed. De Fleste anses det fom en Regel, at hoste Hveden saasnart Kjcernen er saa haard nt ben ikke lader sig trekke imellem Fingrene. fligen derimod, ansees at vinde ved at blive saa fast eller faa haard fom mueligt. En Rugkjærne trykket med Spidsen i Musen af Haanden, maa blive staaende opret. Da Rugen saa let spirer, gager det ikke heller an, at lade den længe stäae efter at den fv hostet for at efkermodne. Men da Kjoemcns Fasthed i Regnvejr >kke vel lader sig bedømme, bor i saa Fald tages Hensyn til Straaet, nemlig om samme ikke længere er grønt, eller med andre Ord o^n det er frit for Saft. Samme Hensyn til Straaet er at tage ved Rug, som er angreben af Nust, da Kjcernen ikke opnaaer Fasthed forend den er hostet. Bønderne i Egnen af Herrested antage al Nugen bor hostes, naar Klinten begynder at sprække.