Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
264 Ec man sikker paa godt Veir, bliver Bpgget smukkest naar det ikke hostes al for modent, men i ustadigt Veir bliver^ del graat eller blas naar det skal staae længe for at eflermodne, især hvor man hoster paa Skar. Bønderne antage at Bygget ^saasnart det gaaer i rodrade' (bliver rodkynct), bor hostes, men dette ansee de fleste. Landmænd uden for Bondestanden at være for tidligt, og mene at Axet forst maa begynde at beie sig til Jorden; dog maa det sexradede Byg da strax hostes. Havren ansee mange Landmænd for at have en saare ringe Wcerd, naar den ikke bliver fuldmoden. De umodne, spidse Kjcerner ere ikke synderligt bedre end Foderet, og man bedrager kun sig selv og andre med (adban Havre. Fsrend denne Sædeart er bleven jevn guul paa Rosmen eller Axet, bor den derfor ikke hostes. Loghveden byt altid have en Deel sorte Kjcerner forend man skrider til al.hoste samme, QEvtev kunne ikke let blive for modne. De grønne faae en dgarlig Farve, og skulle de ligge længe efter at de ere hostede, lober man Fare for at de opboelges paa Marken, isoer naar Regn indtræffer. De bor derfor indkjores Dggen eller anden Dagen efter at de ere hostede. Af Tidsler, Svineild, Rapsblade o. s. v., er intet at be, frygte, naqr kun Mterne have været modne, og Foderet tort ved Indbjergningen. Vikk'er og itinbfev blive sjeldent ret modne. De bor derfor sættes i smga Stakke, for at eflermodne, hvilket conseryerer baade Fyder og Kjærne« Dog, der kan indtræffe faamange Omstændigheder, at der maa piges fra alle Regler. Stormvejr kan nødsage til at hoste for Tiden. En sildig Host kan tvinge til at ile med Jndbjergningen, hvormeget Kornet end kunde trænge til mere Modenhed, Aveskiftet Sæd kan uodsage til at hoste, selv om Halvdelen af Vipperne ere gronne. Kort, Landmanden kan have Grunde nok til at handle anderledes end han Vilde gjore, dersom Omstændighederne havde fsiet ham, Ingen Landmand fan i fin Praxis st'ge sig fti for at have taget feil i et eller andet, Men ydklst sjeldent, maaffee aldrig, har Nogen endnu fvttrpdt at have hostet for tidligt, saare oste derimod at have biet for lKklHf heryuh, hg Hysteri fqa (tt kan forsinkes hos o$, er det