Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
264
Ec man sikker paa godt Veir, bliver Bpgget smukkest naar
det ikke hostes al for modent, men i ustadigt Veir bliver^ del graat
eller blas naar det skal staae længe for at eflermodne, især hvor
man hoster paa Skar. Bønderne antage at Bygget ^saasnart det
gaaer i rodrade' (bliver rodkynct), bor hostes, men dette ansee de
fleste. Landmænd uden for Bondestanden at være for tidligt, og mene
at Axet forst maa begynde at beie sig til Jorden; dog maa det
sexradede Byg da strax hostes.
Havren ansee mange Landmænd for at have en saare ringe
Wcerd, naar den ikke bliver fuldmoden. De umodne, spidse Kjcerner
ere ikke synderligt bedre end Foderet, og man bedrager kun sig selv og
andre med (adban Havre. Fsrend denne Sædeart er bleven jevn
guul paa Rosmen eller Axet, bor den derfor ikke hostes.
Loghveden byt altid have en Deel sorte Kjcerner forend man
skrider til al.hoste samme,
QEvtev kunne ikke let blive for modne. De grønne faae en
dgarlig Farve, og skulle de ligge længe efter at de ere hostede, lober
man Fare for at de opboelges paa Marken, isoer naar Regn indtræffer.
De bor derfor indkjores Dggen eller anden Dagen efter at de ere
hostede. Af Tidsler, Svineild, Rapsblade o. s. v., er intet at be,
frygte, naqr kun Mterne have været modne, og Foderet tort ved
Indbjergningen.
Vikk'er og itinbfev blive sjeldent ret modne. De bor derfor
sættes i smga Stakke, for at eflermodne, hvilket conseryerer baade
Fyder og Kjærne«
Dog, der kan indtræffe faamange Omstændigheder, at der maa
piges fra alle Regler. Stormvejr kan nødsage til at hoste for Tiden.
En sildig Host kan tvinge til at ile med Jndbjergningen, hvormeget
Kornet end kunde trænge til mere Modenhed, Aveskiftet Sæd kan
uodsage til at hoste, selv om Halvdelen af Vipperne ere gronne.
Kort, Landmanden kan have Grunde nok til at handle anderledes end
han Vilde gjore, dersom Omstændighederne havde fsiet ham, Ingen
Landmand fan i fin Praxis st'ge sig fti for at have taget feil i et
eller andet, Men ydklst sjeldent, maaffee aldrig, har Nogen endnu
fvttrpdt at have hostet for tidligt, saare oste derimod at have biet for
lKklHf heryuh, hg Hysteri fqa (tt kan forsinkes hos o$, er det