Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
270 overgaaer det fynske Dl ialmindelighed Ollet i Rigels øvrige Pro- vindser. Bed Rodkilde har, under den forrige Eier, været en Stivelse- fabrik, men som for længe siden igjen er opgiven. Om Brænderierne i næste Stykke. 16. 'Amtets 4 Rjøbstæder. Udskibningssteder, Gktpperbxer og Skibsbyggeri. Vcic og andre Cummunrcatjonsnndler. Torve, Handel. Svendborg. , 71 f ?lmtets 4 Kjobstæder bar Svendborg den fordeelagtigste Beliggenhed. En dyb, rummelig Nhed, hvoraf en Deel af Naturen danner en faare tryg Havn, fremmer Sejladsen; og et meget be- tydeligt Opland, hvis Produktion og Befolkning aarlig tiltager, giver Lejlighed til Ombytningen af en Mængde Varer eller til Jndkjobet af en Mængde Produkter. Næst Odense er Svendborg derfor den vigtigste Stad i Fyen; og i Nepartilionsberegningerne over fælleds Udgifter, har i mangfoldige Aar Svendborg været ansat til at udrede 17 Procent, medens Nyborg kun svarer 13 Procent, Assens 10, Småborg 8, Rudkjobing 7, Middelfart 6, Kjærkeminde 5 og Bo- gfnfc 4. Odense svarer 30 Procent. Af Huus- og Gaardnummere har Svendborg 415 (1806 — 289). Efter sidste Tælling udgjorde Folketallet den 18de Februar 1834 — 3358 Sjæle (1801 — 1942). Svendborg har 42 valgbare Mcend. Uagtet, som tidligere anført, til Svendborg henligger 1600 Tdr. Agerland, fuldkommen udskiftede, og altsaa at betragte som Eiendomsjord (see 4be Kapitel), bliver Agerbruget dog ganske anseet som en Biting, og ikke en eneste Familie lever udelukkende af at dyrke Jorden, hvorfor Dprkningsmaaden i det Hele ogsaa er meget simpel, ja endog under mange»» en Bondes. Ikke desmindre