Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

285 l°m han eier i Forening med en Broder paa Thorseng, og maaskee at Afgangen af Skibe i Faaborg staaer i Forbindelse hermed. UlbMe Straudhuse eller Fjellebroerne, beliggende imel- lem Svendborg og Faatorg, er et Ladested, som især meget afbenyttes naar Brænde udskibes. To Fartsier, som, i Forening med hine sex j Falsted, andrage af 75 Com. Læster, have hjemme her. ^gsaa ved Spltemae, henimod Svendborg, lades undertiden Baade, her og i Falsted ligge mindre Fartoier trygt, naar ikke Jis eller Or- kaner forhindre det. ' . Dsten for Svendborg, omtrent 1 Miil derfra, ligger Strand- bym Skaarup^re. Hertil hore 4 Jagter af 3 u 4 Hundrede Tonders Størrelse, som meest fare paa Fragt imellem Sjælland og Hohteen, med Korn, Muursteen cg Kalk, men undertiden ogsaa seile paa egen Regning. Desuden haves flere store Baade paa 40 a 80 Tdc., som drive Handel paa egen Regning. Fra Skaarupore kan man blive sat over til Langeland. Flere Punkter ved Kysten i Gudme Herred tjene undertiden som Ladeplads, dog ikke nu saa meget som for, da ikke saa meget Brænde længere haves at udfore. I Vinding Herred, er fortiden Nyborg det eneste Udffibningssted. imidlertid feiler det neppe at meget Brænde forhen er ladet ved Holkenhavns Storskov. I den saakaldte Dyrehave, eller Distriktet imellem Nyborg og Fjorden ved Holkenhavn, eier en Mand en kille Jagt. Til Udskibning frembyder Langeland næsten overalt beqvemme Steder, og samme benyttes ogsaa. Saaledes udskibe Forpagterne paa RorsebMe, Nedergaard, Egelpkke og Steensgaard m. fl- deres Korn ved de ud for Gaardene ncermestliggende Forstrande, hvor store Jagter og tildeels store Skibe kunne ligge i en meget Eert Afstand fra Strandbredden. De sædvanligste og beqvemmeste Ladesteder paa Langeland ere imidlertid ved Ristings - Færgesked, ^æregaard, Aaspe og Staaense - Havn, alle paa Vestkysten, ^tistinge ansees i (ær for et godt Ladested. Den seneste Administrations- kommission har her ladet anlægge en Broe, dog egentlig for Fcerge- bntens Skyld til Mrse. Denne Broe, der er 100 Alen lang og 17 Alen bred paa Broehovedet, er sat frit af Kampester« (saavidt