Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
286
videS paa Isen) og siden indrammet med Egepæle i ® Alens Afstand
Broen er desuden befæstet med Iernankere, Brohammere og Jis-
brydere. Det hele har kostet 1000 Rbd. Sedler, naar alt Arbejde
og alle Materialer anflaaes til Penge. Udforlig Efterretning herom
er af Hr. Baron Bretton, som især har gjort sig fortjent af dette
Anlæg, meddeelt i Ursins Magazin. Ved Loehals paa Hou haves
ogsaa en Bro, som under Krigen var i god Stand, men nu er
aldeles forfalden. Paa Hou er en stor Deel Baadforere, der deels
bruge aabne Baade, deels Dæksbaade af betydelig Størrelse. De
aabne Baade fare ialmindelighed kun imellem Langeland, Fyen og de
andre omliggende Der. Dceksbaadene fare meget paa Jylland, endog
lige til Aalborg. Saavidt vides have Baadforerne paa Hou og ved
Loehals Tilladelse til at overfore Dens Beboere til Sjælland og Fyen.
Ogsaa skaffede den afdøde Lehnsgreve dem Tilladelse at fare til Ny-
borg og Korsser med Brcende, uden Toldklarering i Rudkjobing.
Enkelte Skippere boe omkring paa Den. I ?itftinge haves saaledes
ft Par Koffardi-Slupper. Samtlige til Rudkjobing Tolddistrikt
horende Fartoier uden for Rudkøbing ere 16 i Tal, ansatte tit
69 Commerceloester.
Paa Stryn^e haves vel ingen Skibe endnu, men over 50 af
Landets Sonner soge Hyre i de nærmeste Sostæder. De ere meget
afholdte for deres Orden og Noisomhed. Da Begtrup beskrev Fyen,
havde kun saare faa Strynboere betraadt denne Bei. Med tiltagende
Handel og Søfart, vil Strynoe derfor sikkert faae egne Skibe.
Paa Thur^e leve de fleste Beboere af Sofart, Husmoendene
og deres Sonner, ligesom Gaardmænds-Sønnerne, benytte alle dette
Middel til Erhverv, og tage Hyre saavel i Omegnen som i Kjoben-
havn. Paa Den boe 26 Skippere og haves ialt 18 Fartoier, hvoraf
de største ere paa 4 a 5 Hundrede Tdr. Her bygges ogsaa mange
Skibe, især Smaajagter.
Dog Hovedsædet for Skibsfart og Skibshyggerr uden for Kjob-
stcederne, og rivaliserende i saa Henseende med selve Svendborg, er
Skipperbyen Lroense paa Thorseng. Denne By, som bestaaer af
omtrent 100 Huse, med 6 til 20 Skpr. Land, er næsten ene be-
boet af Somcend. Den, 14de Mai 1831, vare hjemmehørende i
Troense 32 Fartoier paa 877| Commerceloester, ester at Vinteren