Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
286 videS paa Isen) og siden indrammet med Egepæle i ® Alens Afstand Broen er desuden befæstet med Iernankere, Brohammere og Jis- brydere. Det hele har kostet 1000 Rbd. Sedler, naar alt Arbejde og alle Materialer anflaaes til Penge. Udforlig Efterretning herom er af Hr. Baron Bretton, som især har gjort sig fortjent af dette Anlæg, meddeelt i Ursins Magazin. Ved Loehals paa Hou haves ogsaa en Bro, som under Krigen var i god Stand, men nu er aldeles forfalden. Paa Hou er en stor Deel Baadforere, der deels bruge aabne Baade, deels Dæksbaade af betydelig Størrelse. De aabne Baade fare ialmindelighed kun imellem Langeland, Fyen og de andre omliggende Der. Dceksbaadene fare meget paa Jylland, endog lige til Aalborg. Saavidt vides have Baadforerne paa Hou og ved Loehals Tilladelse til at overfore Dens Beboere til Sjælland og Fyen. Ogsaa skaffede den afdøde Lehnsgreve dem Tilladelse at fare til Ny- borg og Korsser med Brcende, uden Toldklarering i Rudkjobing. Enkelte Skippere boe omkring paa Den. I ?itftinge haves saaledes ft Par Koffardi-Slupper. Samtlige til Rudkjobing Tolddistrikt horende Fartoier uden for Rudkøbing ere 16 i Tal, ansatte tit 69 Commerceloester. Paa Stryn^e haves vel ingen Skibe endnu, men over 50 af Landets Sonner soge Hyre i de nærmeste Sostæder. De ere meget afholdte for deres Orden og Noisomhed. Da Begtrup beskrev Fyen, havde kun saare faa Strynboere betraadt denne Bei. Med tiltagende Handel og Søfart, vil Strynoe derfor sikkert faae egne Skibe. Paa Thur^e leve de fleste Beboere af Sofart, Husmoendene og deres Sonner, ligesom Gaardmænds-Sønnerne, benytte alle dette Middel til Erhverv, og tage Hyre saavel i Omegnen som i Kjoben- havn. Paa Den boe 26 Skippere og haves ialt 18 Fartoier, hvoraf de største ere paa 4 a 5 Hundrede Tdr. Her bygges ogsaa mange Skibe, især Smaajagter. Dog Hovedsædet for Skibsfart og Skibshyggerr uden for Kjob- stcederne, og rivaliserende i saa Henseende med selve Svendborg, er Skipperbyen Lroense paa Thorseng. Denne By, som bestaaer af omtrent 100 Huse, med 6 til 20 Skpr. Land, er næsten ene be- boet af Somcend. Den, 14de Mai 1831, vare hjemmehørende i Troense 32 Fartoier paa 877| Commerceloester, ester at Vinteren