Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
293 ogsaa afbenyttes, om til Veikassens eller Andres Fordecl, stal Forf. lade usagt, Men om end Vcikassen drager nogen Nytte heraf, synes det dog at være en vel bekostelig Maade at skaffe sig kunstige Enge; og har man engang gjort Beiene for brede, burde man i det mindste ikke forhindre Vedkommende fra at drage al muelig Nytte deraf, men tillade, at der om Sommeren kjores paa Jordvejene, hvilket altid falder lettere for Hestene, og flider mindre paa Vognene. Saasnart det regner,, vil Steenveien nok blive afbenpttet, og Iordveien saaledeö sikkres for at opkjorcs alt for meget. Et andet Cunosum af samme Slags, kan man faae at see paa Chausseen i Blaakjoerskov imellem Veile og Kolding. Som bekjendt maa ingen ploie eller grave Chausseegrofterne nærmere end en Alen. Dette har givet Anledning til at der, efter at vedkommende Skovejere have opfort Diger og Grofter langs med Chausseen, er blevcn en Strimmel Jord imellem Chaussee- og Digegrofterne, som ikke alene aldeles er spildt, men tillige vansirer Veien, og lidt efter lidt falder sammen, og udfylder Grøfterne paa begge Sider. Paafaldende har det altid forekommet Fyrs, at det er Grund- ejerne formeent at sælge deres Steen til hvem de ville, eller at man har tilladt Vejvæsenet, og især Veientrepreneurer, at bemestre sig de Steen, som findes paa Landmandens Marker.- Til hvilke Uordener sidste giver Anledning, kan kun den forestille sig, der har været i den Stilling at maatte taale dette. Ikke nok at der gaaes og kjores paa tvers og paa langs, graves hvor man finder for godt, ogsaa Hegnet maa holde for, og bliver ofte nedbrndt, for at skaffe sig Indgang til det attraaede Gods. Om det indenfor græssende Qvæg derved baner sig Vei til fremmed Grund, bryder man sig kun lidt, men leer ad de Klager herover fores. Ubehageligst maa det altid være, at l" Fremmede spille Herrerne med 'hvad man troer at kunne kalde Sit, men end ubehageligere, sans fa9011 at see sig berøvet, det man selv kunde have Brug for, eller drage Fordeel af at sælge. Man indvende ikke at Steen imodsatfald vilde mangle til Chausseeanlæggene. Eierne er det tilladt ved Mærker, eller ved at opsamle Stenene, at sikkre sig selv disse, og nnar Alle gjorde dette eller kunde gjore det, vilde jo Vejvæsenet blive nødsaget at tilkjobe sig Stenene. Grund- eierne maae finde sig i at Gruus tages og Veie anlægges, hvor man