Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
293
ogsaa afbenyttes, om til Veikassens eller Andres Fordecl, stal Forf.
lade usagt, Men om end Vcikassen drager nogen Nytte heraf, synes
det dog at være en vel bekostelig Maade at skaffe sig kunstige Enge;
og har man engang gjort Beiene for brede, burde man i det mindste
ikke forhindre Vedkommende fra at drage al muelig Nytte deraf,
men tillade, at der om Sommeren kjores paa Jordvejene, hvilket altid
falder lettere for Hestene, og flider mindre paa Vognene. Saasnart
det regner,, vil Steenveien nok blive afbenpttet, og Iordveien saaledeö
sikkres for at opkjorcs alt for meget.
Et andet Cunosum af samme Slags, kan man faae at see paa
Chausseen i Blaakjoerskov imellem Veile og Kolding. Som bekjendt
maa ingen ploie eller grave Chausseegrofterne nærmere end en Alen.
Dette har givet Anledning til at der, efter at vedkommende Skovejere
have opfort Diger og Grofter langs med Chausseen, er blevcn en
Strimmel Jord imellem Chaussee- og Digegrofterne, som ikke alene
aldeles er spildt, men tillige vansirer Veien, og lidt efter lidt falder
sammen, og udfylder Grøfterne paa begge Sider.
Paafaldende har det altid forekommet Fyrs, at det er Grund-
ejerne formeent at sælge deres Steen til hvem de ville, eller at man
har tilladt Vejvæsenet, og især Veientrepreneurer, at bemestre sig de
Steen, som findes paa Landmandens Marker.- Til hvilke Uordener
sidste giver Anledning, kan kun den forestille sig, der har været i den
Stilling at maatte taale dette. Ikke nok at der gaaes og kjores paa
tvers og paa langs, graves hvor man finder for godt, ogsaa Hegnet
maa holde for, og bliver ofte nedbrndt, for at skaffe sig Indgang
til det attraaede Gods. Om det indenfor græssende Qvæg derved
baner sig Vei til fremmed Grund, bryder man sig kun lidt, men
leer ad de Klager herover fores. Ubehageligst maa det altid være, at
l" Fremmede spille Herrerne med 'hvad man troer at kunne kalde
Sit, men end ubehageligere, sans fa9011 at see sig berøvet, det man
selv kunde have Brug for, eller drage Fordeel af at sælge. Man
indvende ikke at Steen imodsatfald vilde mangle til Chausseeanlæggene.
Eierne er det tilladt ved Mærker, eller ved at opsamle Stenene, at
sikkre sig selv disse, og nnar Alle gjorde dette eller kunde gjore det,
vilde jo Vejvæsenet blive nødsaget at tilkjobe sig Stenene. Grund-
eierne maae finde sig i at Gruus tages og Veie anlægges, hvor man