Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
292 taxten betale 42 Sk. pr. Td. Hartkorn i Vci-, Bro, og Sluseffat, og det ufrie Hartkorn kun 20 Sk., saaledes som Tilfældet har været i Svendborg Amt i Aaret 1835; Bonden har dog altid den største Byrde, thi for 22 Sk. vil ingen kunne forrette 1 til Spanv- dage og 2 til 3 Gangdage, som paa flere Steder i Svendborg ?fmt i de senere Aar er affordret 1 Td. ufrit Hartkorn. Selv i de Amter hvor ingen Chausseeanlæg endnu sindet Sted, vil det Vejarbejde, Bonden har ydet, udgjore langt mere end de Penge, Hovedgaardstaxten betaler, og dog har sidste ligesaa stor Nytte af Vejenes Forbedring som forste. At skyde sig under Hovedgaardstaxtens Fritagelse fra Naturalpræstationer, er ikke Midlet at udrydde den hos Bonden saa gjængse Tro, at de andre Stænder soge at kurere paa hans Be- kostning. . Saasnart Naturalpræstationerne Udredes med Penge, falder denne Grund desuden bort. Forf. gad vidst, med hvad Net Ejerne af hovedgaardstaxten, vilde undslaae sig for at tage lige Deel med det ufrie Hartkorn i en ny Skat, om samme behøvedes. Vejarbejdet er en ny Skat, som man, for 40 til 50 Aar siden, kjendte lidet eller intet til, og som Hovedgaardstaxten sikkert ikke var fluppen for, hbis vi den Gang havde havt Stænder. Vejarbejdet paahviler altsaa med Nette hele Landet, og ikke en enkelt Klasse af Statsborgere. At Hovedgaardstaxtens Værdie derved nedsættes, er ikke mere Til- fældet end med Bondetaxten! Og er det sandt, som man saa tidt borer paastaae, at Hovedgaardstaxten har mere at svare end det ufrie Hartkorn, er det jo til Forstes egen Fordeel, om et Lighedsprincip etableres*). Forunderligt er det at see, hvorledes man i Fyen har omskabt .de to store Chausseer til kunstige Enge; thi istedet for at tillade at kjorc paa Jordveieue, eller de to brede Strimler ved Siden af Steen- veicn, ere bemeldte Jordveje overfkaarne med Smaagrofter, saa at Græsset nu i Mag kan voxe og give en god Slet, som virkelige« ’) Hvad der her er sagt om Forpligtelsen til at bære' lige Byrde ved Bei- anlæggenc, gjelder fuldkommen om de i de sidste 50 Aar, 3 k 4 Gange forogede offentlige Kjorfler, qltsaa ligeledes en ny Skat; ja det gjelder ganske om Sandflugtarbeidet, forsaavidt Hovedgaardstaxten ikke deeltagcr heri lige med det øvrige Hartkorn.