Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
taxten betale 42 Sk. pr. Td. Hartkorn i Vci-, Bro, og Sluseffat,
og det ufrie Hartkorn kun 20 Sk., saaledes som Tilfældet har været
i Svendborg Amt i Aaret 1835; Bonden har dog altid den største
Byrde, thi for 22 Sk. vil ingen kunne forrette 1 til Spanv-
dage og 2 til 3 Gangdage, som paa flere Steder i Svendborg ?fmt
i de senere Aar er affordret 1 Td. ufrit Hartkorn. Selv i de Amter
hvor ingen Chausseeanlæg endnu sindet Sted, vil det Vejarbejde,
Bonden har ydet, udgjore langt mere end de Penge, Hovedgaardstaxten
betaler, og dog har sidste ligesaa stor Nytte af Vejenes Forbedring
som forste. At skyde sig under Hovedgaardstaxtens Fritagelse fra
Naturalpræstationer, er ikke Midlet at udrydde den hos Bonden saa
gjængse Tro, at de andre Stænder soge at kurere paa hans Be-
kostning. . Saasnart Naturalpræstationerne Udredes med Penge, falder
denne Grund desuden bort. Forf. gad vidst, med hvad Net Ejerne
af hovedgaardstaxten, vilde undslaae sig for at tage lige Deel med
det ufrie Hartkorn i en ny Skat, om samme behøvedes. Vejarbejdet
er en ny Skat, som man, for 40 til 50 Aar siden, kjendte lidet
eller intet til, og som Hovedgaardstaxten sikkert ikke var fluppen for,
hbis vi den Gang havde havt Stænder. Vejarbejdet paahviler altsaa
med Nette hele Landet, og ikke en enkelt Klasse af Statsborgere.
At Hovedgaardstaxtens Værdie derved nedsættes, er ikke mere Til-
fældet end med Bondetaxten! Og er det sandt, som man saa tidt
borer paastaae, at Hovedgaardstaxten har mere at svare end det ufrie
Hartkorn, er det jo til Forstes egen Fordeel, om et Lighedsprincip
etableres*).
Forunderligt er det at see, hvorledes man i Fyen har omskabt
.de to store Chausseer til kunstige Enge; thi istedet for at tillade at
kjorc paa Jordveieue, eller de to brede Strimler ved Siden af Steen-
veicn, ere bemeldte Jordveje overfkaarne med Smaagrofter, saa at
Græsset nu i Mag kan voxe og give en god Slet, som virkelige«
’) Hvad der her er sagt om Forpligtelsen til at bære' lige Byrde ved Bei-
anlæggenc, gjelder fuldkommen om de i de sidste 50 Aar, 3 k 4 Gange
forogede offentlige Kjorfler, qltsaa ligeledes en ny Skat; ja det
gjelder ganske om Sandflugtarbeidet, forsaavidt Hovedgaardstaxten ikke
deeltagcr heri lige med det øvrige Hartkorn.