Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

291 lEpttet. Imidlertid kan det ikke nægtes, at alle Landboere paa begge Sider af den 8 Mile lange Chaussee, ved samme, have faaet ✓ en saare let Communication med Faaborg og Nyborg, hvilket natur- l-gviis maa komme dem til Nytte med Hensyn til Transporten af, deres Produkter, saa at Veien paa denne Maade dog gjor nogen Nytte. Men vist er det, at Beboerne, især Eierne af det ufrie Hartkorn, have betalt dette Gode dyrt nok, og at en mindre kostbar vilde have udrettet vet samme. Hvad de andre Landeveje i Fpen betrceffer, da omdannes de nu til Chaussccr, og betydelige Stykker blive hvert Aar istandsatte, at man snart vil kunne gjennemkrydse Fyen i alle Retninger Dele saa gode som nogetsteds i Verden. Men ogsaa denne Vej alle saa paa Herlighed maa Bonden fornemmeligen betale, da næsten alt Arbeide ved de nye Veie forrettes af haml Ja der er endog nylig paalagt Bønderne 2 Mile omkring Nybokg, at udfore en Chaussee fra Ny- borg til Slipshavn, en Vei, som kun benyttes i Jisvintcre,-naar Overfarten til Korsoer skeer fra sidstnævnte Sted. Det turde derfor vel være, at det alene tilkom Generalpostamlet at istandsætte og vedligeholde denne Lei, som Bønderne vist ikke have mindste Nytte eller Brug af. Hvor betydeligt Arbejdet er, vil skjonnes deraf, at det blev overladt Venderne at vælge imellem Naturalarbeide eller , Betaling af 16 Mk. pr. Td. Hartkorn, fordeelt paa 3 Aar. Naar wan betænker at det kun er i strænqe Vintere at bemeldte Vei benyttes, og at Frosten baner Vei overalt, forekommer det Meget ubegribeligere, dette Foretagende; og talt Bondens Sag. En Lykke er det dyrket og befolket, da Vejarbejde, som forlanges af dem. Og sandeligen, er der noget at der anvendes saa store Bekostninger end ubegribeligere bliver det, al Ingen for de fynske Bonder, at Landet er saa det ellers blev dem umuligt at præstere M af, saa paa har op- del „ , -- ... der fortjener vor ophoiede Regjerings Opmærksomhed, er det en Om- regulering af Byrden med Vejanlæggene. Hovedgaardstaxten og Kjobstoederne ere aabendart favoriserede*). Lad ogsaa Hovedgaards- ) Bonden brolægger Kjøbstædgadcrne; men hjælper Kjøbstædmanden ham lgjen at anlægge Chaussccr paa Landet? 19-