Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
302
17.
Markfred, Hegn.
At opgive 2Lvret, i den Forstand dette bruges i Sjælland,
har aldrig fundet Sted i det sydlige Fyen. Under Fælledsskabet havde
hver By, som allerede anfort, 3 eller flere Marker, som vare ad-
ffilte ved Gjoerder, saa at Vintersæden altid var i Sikkerhed for
Kreaturene. Manglede etsteds Hegn, vogtede man efter Omgang.
Nogle Steder holdt man ved Markefljeellene Hyrder, som der havde
Smaahuse eller Hytter. Ester Foelledsskabets Ophævelse, har Mark-
freden ingenlunde aftaget, tvertimod har hver Mand faaet sin Jord
frahegnet fra Naboens, og inddeelt i ligesaamange Lokker (Kroge,
Kobler) som bør er Aar i Soedeomlobet, hvilke Lokker ligeledes ere
adskilte ved Hegn '"). Naar Kornet er indhostet i en Lokke, slaaer
man i 2E,vret, det vil sige man lader Kreaturene gaae lose i en
saadan Lokke, istcdet for at de forhen maaskee have staaet i Toir.
Derved kommer alt Groes til Nytte, da Toiring ikke vel er anven-
lig om Efteraaret, og desuden flet ikke ivoerksoettelig ved Grofter og
Digekanter. Kun hvor en Eng er deelt i mange Smaalodder græfc
frt i Foellig efter fuldendt Slet, da det vilde foraarsage for meget
^ordtab at indhegne saadanne Smaalodder. Hvor god Markfreden
er i den Deel af Svendborg Amt som ligger i Fyen, havde Forf.
i Aaret 1830 Lejlighed at overbevise sig om, paa en Reise igjennem
Amtet i November Manned. I de 11 Dage, denne Reise varede, saae
han kun to smaa Faareflokke, som, del tor man vel sige, havde for-
vildet dem paa Rugmarkerne, og overalt afgav Vintersæden Vidnes-
byrdet om den fuldstændigste Markfred. Selv Huusmoendene, som
ikke kunne have Mellemhegn, frede om deres Nug ved Rækværk af
Stænger og Lægter. Ikke heller saae Forf. lose Sviin hverken paa
Markerne eller paa Bygaderne. De holdes ialmindelighed i steen lagte
Svinegaarde. At Hegnet mange Steder synes, endog to Gange om
) Dette gjclder dog kun om Gaardlodderne, og undertiden nøies man
vel ogsaa med at indfatte to Løkker under et fælleds Hegn.