Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
302 17. Markfred, Hegn. At opgive 2Lvret, i den Forstand dette bruges i Sjælland, har aldrig fundet Sted i det sydlige Fyen. Under Fælledsskabet havde hver By, som allerede anfort, 3 eller flere Marker, som vare ad- ffilte ved Gjoerder, saa at Vintersæden altid var i Sikkerhed for Kreaturene. Manglede etsteds Hegn, vogtede man efter Omgang. Nogle Steder holdt man ved Markefljeellene Hyrder, som der havde Smaahuse eller Hytter. Ester Foelledsskabets Ophævelse, har Mark- freden ingenlunde aftaget, tvertimod har hver Mand faaet sin Jord frahegnet fra Naboens, og inddeelt i ligesaamange Lokker (Kroge, Kobler) som bør er Aar i Soedeomlobet, hvilke Lokker ligeledes ere adskilte ved Hegn '"). Naar Kornet er indhostet i en Lokke, slaaer man i 2E,vret, det vil sige man lader Kreaturene gaae lose i en saadan Lokke, istcdet for at de forhen maaskee have staaet i Toir. Derved kommer alt Groes til Nytte, da Toiring ikke vel er anven- lig om Efteraaret, og desuden flet ikke ivoerksoettelig ved Grofter og Digekanter. Kun hvor en Eng er deelt i mange Smaalodder græfc frt i Foellig efter fuldendt Slet, da det vilde foraarsage for meget ^ordtab at indhegne saadanne Smaalodder. Hvor god Markfreden er i den Deel af Svendborg Amt som ligger i Fyen, havde Forf. i Aaret 1830 Lejlighed at overbevise sig om, paa en Reise igjennem Amtet i November Manned. I de 11 Dage, denne Reise varede, saae han kun to smaa Faareflokke, som, del tor man vel sige, havde for- vildet dem paa Rugmarkerne, og overalt afgav Vintersæden Vidnes- byrdet om den fuldstændigste Markfred. Selv Huusmoendene, som ikke kunne have Mellemhegn, frede om deres Nug ved Rækværk af Stænger og Lægter. Ikke heller saae Forf. lose Sviin hverken paa Markerne eller paa Bygaderne. De holdes ialmindelighed i steen lagte Svinegaarde. At Hegnet mange Steder synes, endog to Gange om ) Dette gjclder dog kun om Gaardlodderne, og undertiden nøies man vel ogsaa med at indfatte to Løkker under et fælleds Hegn.