Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

303 Aaret, vidner ogsaa om den store Omhu for at skaffe sig Markfred. Paa Thorseng og i det nordlige Langeland er Markfreden ogsaa meget god, da her'er Hegn overalt ligesom i Fyen, og samme Fremgangsmaade folges med Hensyn til Svinene. I det sydlige Lange- land er Markfrcden ikke saa almindelig som man kunde onske, da Hegnet endnu ikke overalt er i tilbørlig Stand. Men paa Smaa- oerne mangler, naar Thuroe undtages, næsten overalt Hegn, hvor- for det ogsaa her seer hoist maadeligt ud med Markfreden. Paa Strynoe ere vel Lodderne omgivne af en Jordvold, som sommesteder er beplantet med Piil, men af Mangel paa Vedligeholdelse er dette Hegn aldeles ikke istand at frede. Pastor Petersen siger derfor ud- trykkelig at der ingen Sandsynlighed er for at der kan blive Markfred saaloenge Hegnet ikke istandsættes. — Paa Lyoe haves endog en skriftlig, tingloest Forening, som paaloegger Dens Gaardmcend og Huusmoend hver St. Hansdag (!) at samles, for at bestemme Da- gen da ZEvret stal opgives, hvilket da gjerne ffeer en 3 å 4 Uger efter Hosten. For at skaffe sig' Markfred, lader Pastor Aabye sin Vinterseed hvert Aar omgive af en Jordvold, ovenpaa hvilken stikkes Torn, der vende ud ad, og som Pastoren maa kjobe af Beboerne. Raar derfor Vintersæden undtages, ligger det øvrige af Proefkegaardens Mark i Fcellcdffab med Bøndernes saasnart ZEvret er opgivet. Aar- sagen hvorfor Bonderne paa Lyoe ikke indhegne deres Lodder, maa soges allerede i Udskiftningstiden. Den Gang bestræbte Alle sig iv- rigen for at faae deres Jorder indhegncde, men da Rotterne strap igjen Nedbrøde hvad Mennest-ne byggede, tabte man Modet, og det hele Ar- keide gik istaa. Den nuværende vikarierende Besidder af Den, Kammerherre Holstern, har sogt at bringe Tingen i Gang igjen, deels ved Opmuntringer, deels ved at paaloegge de nye Feestere at indhegne deres Marker. Men endnu-er alk ved det gamle. — Aar- sagen hvorfor ellers Markernes Indhegning gjor - saa lidt Fremgang paa Smaaoerne, er nok den, at Vintersæden endnu spiller en meget underordnet Rolle i Sædskiftet, eller rettere at man ikke kjcnder den Fordeel, en vel fredet og velbehandlet Vintersæd kan give. Paa Auer- nakoe, især i Auernakoe By, haves forresten det meste Hegn, ligesom den bedste Markfred, skjondl denne vel endnu er langt fra at kunne kaldes god. Og paa Drcioe forekom det Forf. at man, ester fuld-