Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

308 (or oven. Han haaber derved at forebygge at Hækkerne blive tynde for neden. Paa begge Sider af Hækferne er gravet simple Brak- grofter, og d'et Rum, der saaledes gaaer spildt, udgsor ikke meer end 5 Alen i Vreden, medens et Dige med dobbelte Grofter indtager 30 a 12 Alen. Af sidste Slags Hegn, har Hr. Hastrup opfort 2585 Favne ved Udkanterne af Marken, hvorved de smaa Planter, som ikke fandtes tjenlige til Hækkerne, have fundet Anvendelse. Dode Gjcerder for sig alene, sindes sjeldent i Svendborg Amt. Nogle Skove ere indfredede paa denne Maade. Ogsaa kan undertiden en Lokke blive deelt i to Parter ved et i Hafk opfort @jætbe, naar man f. Ex. vil have Naps i en Deel af samme. Men efter et Par Aars Forlob borttages Gjcerdet igjen, og tjener til Brændsel. Fortiden opfores det meste nyt Hegn paa Langeland. I de 6 Aar Grevskabet Langeland har staaet under Administration, er der efter Baron Brettons Opgivende, plantet circa 50,000 Favne Hegn paa de grevelige Besiddelser. I Fyen og paa Thorseng opfores sjeldnere nyt Hegn, da denne Sag allerede her er ældre, men For, bedringer iværksættes ikke dcsmindye hvert Aar. Saaledes er f. Ex. paa Hovedgaarden Hellerup i den sidste Tid opfort en betydelig Mængde svære Diger med levende Plantning om Mark og Skov, istedet for de gamle Grøftevolde og Gjcerder. Ogsaa gjeres det samme- steds Fæsterne til Pligt at plante paa deres Jordvolde. 18. «Kvcegavl, Meierrer, (Uvoegracer, Svineavl. I Svendborg Amt og overhoved i Fyen holdes ingen Stude*). Besætningerne bestaae fornemmeligen af Koer**). Imidlertid er ') Mærkelig nok, da dog Opstaldningen af Stude i Iylland stal hidrøre fra en fynsk Biskop. **) Ifølge Pontopidan have Orener i ældre Tider været holdte i Fyen, ja efter Sigende skal man endnu for 30 Aar siden have havt Stude paa Marienlund ved Odense.