Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

 309 Tillaget ikke ubetydeligt, da ikke alene Besætningerne derved recru- teres, men ogsaa en Mængde Lodekocr (Koer, som ere nærved at kælve), sælges til Sjælland og Kjobstæderne i selve Fyen. De Koer, som saaledes gaae i Handelen, ere af enhver Alder, dog for det meste 7 til 8 Aar gamle, og betales med 20 til 30 Rbd. De ældste og storste gaae til Kjobenhavn, eller kjobes af Brændevinsbrænderne i de synske Slæder. De yngste og mindste, bruges som Meierikoer i Sjælland. Bonden har det storste Tillæg. Herregaardene soge kun at holde, Besætningerne vedlige, ja nogle, f. Ex. Rodkilde, Hesselager, Hjortholm o. s. v. forsyne sig endog med Qvier fra Jylland. I den vestlige Deel af Salling Herred, hvor Kornavlen ikke er synderlig lonnende, og en Deel raat Jorder endnu gives, tillægger en Bonde, som har 6 å 8 Koer, 3 å 4 Kalve aarlig, i de andre Egne af Amtet kun 2. Af Smaaoerne har Lyoe det storste Tillæg, og Alsingerne faae en Deel Kreaturer herfra. Fra Langeland skeer ogsaa lidt Export af Koer ved Prangere fra A§roe og Thorseng, men Transporten over de mange Færgesteder, gjor denne Handel mindre fordelagtig, hvorfor Langeloendeme ikke heller ansce de Priser, som bydes dem, opmuntrende nok til at befatte sig synderlig mere med Tillæg end til eget Behov. Fedning finder kun Sted med Udsættcrkoer, som man sener og lader græsse med den øvrige Besætning. Dog fedes undertiden med Kartofler om Efteraacet, men kun til eget Brug. Brcendeviins- brcrnderne beholde deres Koer til de ere udmalkede og afsættelige til Slagtning. I Mollerne anvendes Pilmrlet mere til Svinefedning end til at fede Hornqvæg med. Da det saaledes ialmindelighed kun er gamle Koer man feder og dertil maadeligt nok, er det begribeligt at man i Fyen maa tage tillukke med daarligt Kjod. Del hentes for det meste hvert Aar noget Fedeqvæg fra Jylland, men ogsaa dette er almindeligviis ikke andet end Koer. Til Odense kan stundom komme lidt jydske Stude, men man finder dem for kostbare; thi Barernes Beskaffenhed kommer Übt, i Betragtning, Prisen derimod saa meget mere. Da man saaledes i Fyen endnu ikke gjor Forskjel paa Kjodets Beskaffenhed, ansee de synske Landmænd det ikke heller for Umagen vcerd, at anvende mere end fortiden fleer paa Fedning af Kreaturer, og have Alle lagt dem efter Smoeproductionm. Dog