Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
310
Oar Hr. Forpagter Lacopidan paa Lehnffov et Sveitseri, hvorom Forf.',
da Underretning herom er udebleven, ikke veed mere, end at Oplag
af Oste haves i Odense. Ligeledes havdes for en Deel Tsar siden
et lignende Etablissement paa Hindemae, men samme er for længe
siden nedlagt. At forpagte Meierierne er ikke brugeligt i Fyen.
Skjondt saaledes Hollcenderivæsenet længe har bestaaet i Fyen,
er det dog endnu langt fra, at samme overalt drives til den Fuld-
kommenhed som i Holsteen. Imidlertid vilde man tage meget Fe il,
om man betragtede de kjobenhavnfle Smorpriser, som at angive For-
holdet i hvilket Meierivcesenet i Fpen staaer til Meierivæsenet i Hol-
steen. De Priser paa fynsk Smor, som i Kjobenhavn noteres', ved-
komme egentlig kun det Dondersmor, som i saa stor Mængde experteres
fra Svendborg, og som vist nok kun er af middelmaadig Beskaffenhed,
fordi de fynske Bondetkonec kun see paa at frembringe det storste
Qvantum Smor, hvilket som bekjendt ikke lader sig bringe i For-
bindelse med Produktionen af sine Varer. De store Hollænderne
frembringe et langt bedre Produkt, og flere af dem naae vel ogsaa
stundom de Priser, som betales for holsteensk Smor. For Oieblikket
turde maaskee Hollcenderiet paa Holkenhavn, gjore alle andre i Fyen
Rangen stridig med Hensyn til Finheden af det producerede Smor
Holkenhavn er forpagtet til en Holstener, Hr. Zoega, som holder
' holsteenfke Meiersker. z
Smorret fra Langeland har altid været anseet for bedre end
det fynske. Hr. Pastor Plesner pttrer i saa Henseende: Smørret
som her fadder er, om jeg saa maa kalde det, meget righoldigt (jeg
trocr at denne Egenskab ved Smørret kaldeS i Holsteen marckig),
og har mere Fedme (ikke Fedt) hos sig, end Smørret paa andre
Steder. Let udkræver derfor mere Salt for at conserveres, og derved
tabes noget af den sine Smag, som vort Smor ellers har ligesaa
fuldkomment som det bedste holsteenske, hvor det behandles ligesaa
gvdt som der. Man har sagt mig, at det langelandske Smor regneS
i Handelen for drsiere og bedre til Madlavning, det holsteenske der-
imod for behageligere til Smørrebrød. Her, siger man: det lange-
landffe Smor suler bedre. Jeg har talt om det finere Smor der
produceres paa Steder hvor man bruger den holsteenske Behandling,
der virkelig er fortrinlig. Ogsaa det Smor, som leveres ialmindelighed