Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
310 Oar Hr. Forpagter Lacopidan paa Lehnffov et Sveitseri, hvorom Forf.', da Underretning herom er udebleven, ikke veed mere, end at Oplag af Oste haves i Odense. Ligeledes havdes for en Deel Tsar siden et lignende Etablissement paa Hindemae, men samme er for længe siden nedlagt. At forpagte Meierierne er ikke brugeligt i Fyen. Skjondt saaledes Hollcenderivæsenet længe har bestaaet i Fyen, er det dog endnu langt fra, at samme overalt drives til den Fuld- kommenhed som i Holsteen. Imidlertid vilde man tage meget Fe il, om man betragtede de kjobenhavnfle Smorpriser, som at angive For- holdet i hvilket Meierivcesenet i Fpen staaer til Meierivæsenet i Hol- steen. De Priser paa fynsk Smor, som i Kjobenhavn noteres', ved- komme egentlig kun det Dondersmor, som i saa stor Mængde experteres fra Svendborg, og som vist nok kun er af middelmaadig Beskaffenhed, fordi de fynske Bondetkonec kun see paa at frembringe det storste Qvantum Smor, hvilket som bekjendt ikke lader sig bringe i For- bindelse med Produktionen af sine Varer. De store Hollænderne frembringe et langt bedre Produkt, og flere af dem naae vel ogsaa stundom de Priser, som betales for holsteensk Smor. For Oieblikket turde maaskee Hollcenderiet paa Holkenhavn, gjore alle andre i Fyen Rangen stridig med Hensyn til Finheden af det producerede Smor Holkenhavn er forpagtet til en Holstener, Hr. Zoega, som holder ' holsteenfke Meiersker. z Smorret fra Langeland har altid været anseet for bedre end det fynske. Hr. Pastor Plesner pttrer i saa Henseende: Smørret som her fadder er, om jeg saa maa kalde det, meget righoldigt (jeg trocr at denne Egenskab ved Smørret kaldeS i Holsteen marckig), og har mere Fedme (ikke Fedt) hos sig, end Smørret paa andre Steder. Let udkræver derfor mere Salt for at conserveres, og derved tabes noget af den sine Smag, som vort Smor ellers har ligesaa fuldkomment som det bedste holsteenske, hvor det behandles ligesaa gvdt som der. Man har sagt mig, at det langelandske Smor regneS i Handelen for drsiere og bedre til Madlavning, det holsteenske der- imod for behageligere til Smørrebrød. Her, siger man: det lange- landffe Smor suler bedre. Jeg har talt om det finere Smor der produceres paa Steder hvor man bruger den holsteenske Behandling, der virkelig er fortrinlig. Ogsaa det Smor, som leveres ialmindelighed