Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
323 ubboet*). Paa Sollerup under Stamhuset Sandholdt anlagde Over» jægermester Norager 1825 et Skcefferi, som snart blev bragt til 6 a 700 Numere. Men ogsaa her har Dødelighed nedsat Tallet af Faarene betydelige«, saa at fortiden ikke sindes mere end 300 Sikr. Flokken bestaaer af Mestiz, af meget blandet Beskaffenhed. — Paa Thorseng har salig Generallicutenant Fr. Juel i Aaret 1824 ind- rettet et lidet Skcefferi paa 80 til 90 Numere ved en Bondegaard i den vestlige Deel af Landet. Faarene bestaae af en Blanding af danske Faar med spanske Vædre. Paa samme Tid begyndte, ved General Juels og Pastor Ridder Mollers Bestræbelser, den siin- uldede Faareavl af spanst Race at udbrede sig i Bierreby Sogn paa Thorseng, hvor adskillige Gaardmcrnd-modtog Vædre af denne Race. Men de Bestræbelser, man gjorde sig for denne Sags Fremme, ere siden ophorte, da idelige Klager fortes over at man hverken kunde karte den af Lammene klippede Uld, eller scelge den i smaa O.van- titeter. Andre Forsag ere, saavidt vides, ikke anstillede med den fii'n- uldede Faareavl. Bonden ynder ikke Merinoracen. Den er ham for lille, for lidet frugtbar, og Ulden for fim til hans Brug. Af samme Mening ere ogsaa de fleste fynske Landmænd uden for Bondestanden. Ikke desmindre betragtes Faareavlen ingenlunde med Ligegyldighed, tvertimod har Faareracen modtaget megen Forædling siden Udskift- ningen. Engelffe Faar ere for meer end 50 Aar siden indførte, og fortiden kan Faareavlen i den Deel af Amtet, som ligger i Fyen, betragtes som xn Blanding af bemeldte engelske Faar med den ældre fynske $nce**). Til hvilke Resultater denne Sammenblanding har fort, vil det Efterfølgende bedst vise. Samtlige indsamlede *) Mærkelig er denne store Dødelighed af Faar i en Egn med lette, tørre Jorde» **) Efter Sigende har afdøde Iustitsraad Lange paa Nødkilde havt en fortrinlig Stamme engelske Faar, som skal være bragt fra Holstcen, og som har udbredt sig videre i Landet. Men hvilken Race det har været, har det ikke været Forf. muligt at erfare. De Faar han saae paa Rødkilde vare med de største i Fyen, men uden noget særegent Kjcndemærke. Forresten har ingen kunnet give Oplysning om disse engelffe Faar, ffjondt Alle omtale dem. 21«