Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
323
ubboet*). Paa Sollerup under Stamhuset Sandholdt anlagde Over»
jægermester Norager 1825 et Skcefferi, som snart blev bragt til
6 a 700 Numere. Men ogsaa her har Dødelighed nedsat Tallet
af Faarene betydelige«, saa at fortiden ikke sindes mere end 300 Sikr.
Flokken bestaaer af Mestiz, af meget blandet Beskaffenhed. — Paa
Thorseng har salig Generallicutenant Fr. Juel i Aaret 1824 ind-
rettet et lidet Skcefferi paa 80 til 90 Numere ved en Bondegaard
i den vestlige Deel af Landet. Faarene bestaae af en Blanding af
danske Faar med spanske Vædre. Paa samme Tid begyndte, ved
General Juels og Pastor Ridder Mollers Bestræbelser, den siin-
uldede Faareavl af spanst Race at udbrede sig i Bierreby Sogn paa
Thorseng, hvor adskillige Gaardmcrnd-modtog Vædre af denne Race.
Men de Bestræbelser, man gjorde sig for denne Sags Fremme, ere
siden ophorte, da idelige Klager fortes over at man hverken kunde
karte den af Lammene klippede Uld, eller scelge den i smaa O.van-
titeter.
Andre Forsag ere, saavidt vides, ikke anstillede med den fii'n-
uldede Faareavl. Bonden ynder ikke Merinoracen. Den er ham for
lille, for lidet frugtbar, og Ulden for fim til hans Brug. Af samme
Mening ere ogsaa de fleste fynske Landmænd uden for Bondestanden.
Ikke desmindre betragtes Faareavlen ingenlunde med Ligegyldighed,
tvertimod har Faareracen modtaget megen Forædling siden Udskift-
ningen. Engelffe Faar ere for meer end 50 Aar siden indførte, og
fortiden kan Faareavlen i den Deel af Amtet, som ligger i Fyen,
betragtes som xn Blanding af bemeldte engelske Faar med den
ældre fynske $nce**). Til hvilke Resultater denne Sammenblanding
har fort, vil det Efterfølgende bedst vise. Samtlige indsamlede
*) Mærkelig er denne store Dødelighed af Faar i en Egn med lette,
tørre Jorde»
**) Efter Sigende har afdøde Iustitsraad Lange paa Nødkilde havt en
fortrinlig Stamme engelske Faar, som skal være bragt fra Holstcen,
og som har udbredt sig videre i Landet. Men hvilken Race det har
været, har det ikke været Forf. muligt at erfare. De Faar han saae
paa Rødkilde vare med de største i Fyen, men uden noget særegent
Kjcndemærke. Forresten har ingen kunnet give Oplysning om disse
engelffe Faar, ffjondt Alle omtale dem.
21«