Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
324 Efterretninger samstemme deri, ar ved tilstrækkelige Græsgange, kan Vægten af et fuldvoxet Faar ansættes fra 3 til 4 Lpd., og Vægten af et halvaars Lam fra 2 til 2£ Lpd. (Beder holdes ikke.) Lige- ledes er det Qvantum Uld, som aarlig vindes af et Faar, opgivet at udgjore 3 til 4 Pd., og af et Lam, som flagtes om Efteraaret, 2 til 3 Pd. Ja en Væder, som for nogle Aar siden blev flagtet paa Fjellebro, veiede, isolge salig Schroll, 6 Lpd. og holdt 24 Pd. Talg. Ulden veiede 5 Pd. Dyret blev taget af Flokken uden videre Fedning. tilforladelig Sandhed er det, siger salig Tommerup, at paa Kroghenlund er klippet 6, siger og skriver: Sex pund Uld af el Lam. Jalmindelighed haves 2 Lam af hvert Faar. Give en- kelke kun eet Lam, saa haves af andre tre. Prisen paa et Pund Uld er fra 3 til 4 Mk., men sjeldent er Ulden tilfals, da samme for det meste forbruges i Huusholdningerne. Et Lam betales med 3 til 4, ja vel endog 5 Rbd. Store Flokke opkjobes, især paa Herregaardene af kjobenhavnffe Slagtere eller deres Commisst'onairer. Med saadanne Resultater vil man ikke forundre sig over at Merinofaaret ingen Lykke har gjort i Fyen. Et Par Pund fiin Uld, om samme- end betales nok saa dyrt, og eet Lam, i Størrelse ikke synderligen over en Kat, vilde vanskeligen veie op mod foranfortc, selv om Under- holdet kunde koste lidt mere, hvilket dog neppe er Tilfældet. Paa Langeland og Thorseng tre Faarene ikke saa forædlede som i Fyen, og paa Smaaoerne endnu mindre. Dog ere de meget yngel- somme, og give ofte to Lam. Paa Strynse veier et Faar 2 ä 3 Lpd. og bærer 2 ü 3 Pd. Uld. Om Sommeren staae Faarene ialmindelighed toirede. Dog lader man dem undertiden ogsaa gaae lose i Lokkerne, men man giver dem da et lidet Vaag paa. Om Efteraaret gaae de ude saa- længe Jorden er bar. Om Vinteren faae de Ha, hvortil det fineste hensættes. Staldfodring om Sommeren er ikke brugelig. Kun i Haagerup Proestegaard har Pastor Knap i mange Aar staldsodret sine Veder og golde Faar. Havde jeg, siger Hr. Pastoren, i de vaade Somre, eller i det ringeste i den sidste af dem, befluttet mig til at staldfodre min hele tilbageblevne Faareflok, vilde jeg maaskce været mindre uheldig. — Faarefolding har været prøvet i en kort Tid paa Valdemar Slot, men fortsattes ikke længe nok til at afgive noget