Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

324 Efterretninger samstemme deri, ar ved tilstrækkelige Græsgange, kan Vægten af et fuldvoxet Faar ansættes fra 3 til 4 Lpd., og Vægten af et halvaars Lam fra 2 til 2£ Lpd. (Beder holdes ikke.) Lige- ledes er det Qvantum Uld, som aarlig vindes af et Faar, opgivet at udgjore 3 til 4 Pd., og af et Lam, som flagtes om Efteraaret, 2 til 3 Pd. Ja en Væder, som for nogle Aar siden blev flagtet paa Fjellebro, veiede, isolge salig Schroll, 6 Lpd. og holdt 24 Pd. Talg. Ulden veiede 5 Pd. Dyret blev taget af Flokken uden videre Fedning. tilforladelig Sandhed er det, siger salig Tommerup, at paa Kroghenlund er klippet 6, siger og skriver: Sex pund Uld af el Lam. Jalmindelighed haves 2 Lam af hvert Faar. Give en- kelke kun eet Lam, saa haves af andre tre. Prisen paa et Pund Uld er fra 3 til 4 Mk., men sjeldent er Ulden tilfals, da samme for det meste forbruges i Huusholdningerne. Et Lam betales med 3 til 4, ja vel endog 5 Rbd. Store Flokke opkjobes, især paa Herregaardene af kjobenhavnffe Slagtere eller deres Commisst'onairer. Med saadanne Resultater vil man ikke forundre sig over at Merinofaaret ingen Lykke har gjort i Fyen. Et Par Pund fiin Uld, om samme- end betales nok saa dyrt, og eet Lam, i Størrelse ikke synderligen over en Kat, vilde vanskeligen veie op mod foranfortc, selv om Under- holdet kunde koste lidt mere, hvilket dog neppe er Tilfældet. Paa Langeland og Thorseng tre Faarene ikke saa forædlede som i Fyen, og paa Smaaoerne endnu mindre. Dog ere de meget yngel- somme, og give ofte to Lam. Paa Strynse veier et Faar 2 ä 3 Lpd. og bærer 2 ü 3 Pd. Uld. Om Sommeren staae Faarene ialmindelighed toirede. Dog lader man dem undertiden ogsaa gaae lose i Lokkerne, men man giver dem da et lidet Vaag paa. Om Efteraaret gaae de ude saa- længe Jorden er bar. Om Vinteren faae de Ha, hvortil det fineste hensættes. Staldfodring om Sommeren er ikke brugelig. Kun i Haagerup Proestegaard har Pastor Knap i mange Aar staldsodret sine Veder og golde Faar. Havde jeg, siger Hr. Pastoren, i de vaade Somre, eller i det ringeste i den sidste af dem, befluttet mig til at staldfodre min hele tilbageblevne Faareflok, vilde jeg maaskce været mindre uheldig. — Faarefolding har været prøvet i en kort Tid paa Valdemar Slot, men fortsattes ikke længe nok til at afgive noget