Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
324
Efterretninger samstemme deri, ar ved tilstrækkelige Græsgange, kan
Vægten af et fuldvoxet Faar ansættes fra 3 til 4 Lpd., og Vægten
af et halvaars Lam fra 2 til 2£ Lpd. (Beder holdes ikke.) Lige-
ledes er det Qvantum Uld, som aarlig vindes af et Faar, opgivet
at udgjore 3 til 4 Pd., og af et Lam, som flagtes om Efteraaret,
2 til 3 Pd. Ja en Væder, som for nogle Aar siden blev flagtet paa
Fjellebro, veiede, isolge salig Schroll, 6 Lpd. og holdt 24 Pd. Talg.
Ulden veiede 5 Pd. Dyret blev taget af Flokken uden videre Fedning.
tilforladelig Sandhed er det, siger salig Tommerup, at
paa Kroghenlund er klippet 6, siger og skriver: Sex pund Uld
af el Lam. Jalmindelighed haves 2 Lam af hvert Faar. Give en-
kelke kun eet Lam, saa haves af andre tre. Prisen paa et Pund Uld
er fra 3 til 4 Mk., men sjeldent er Ulden tilfals, da samme for det
meste forbruges i Huusholdningerne. Et Lam betales med 3 til 4,
ja vel endog 5 Rbd. Store Flokke opkjobes, især paa Herregaardene
af kjobenhavnffe Slagtere eller deres Commisst'onairer. Med saadanne
Resultater vil man ikke forundre sig over at Merinofaaret ingen
Lykke har gjort i Fyen. Et Par Pund fiin Uld, om samme- end
betales nok saa dyrt, og eet Lam, i Størrelse ikke synderligen over
en Kat, vilde vanskeligen veie op mod foranfortc, selv om Under-
holdet kunde koste lidt mere, hvilket dog neppe er Tilfældet.
Paa Langeland og Thorseng tre Faarene ikke saa forædlede som
i Fyen, og paa Smaaoerne endnu mindre. Dog ere de meget yngel-
somme, og give ofte to Lam. Paa Strynse veier et Faar 2 ä 3
Lpd. og bærer 2 ü 3 Pd. Uld.
Om Sommeren staae Faarene ialmindelighed toirede. Dog
lader man dem undertiden ogsaa gaae lose i Lokkerne, men man
giver dem da et lidet Vaag paa. Om Efteraaret gaae de ude saa-
længe Jorden er bar. Om Vinteren faae de Ha, hvortil det fineste
hensættes. Staldfodring om Sommeren er ikke brugelig. Kun i
Haagerup Proestegaard har Pastor Knap i mange Aar staldsodret
sine Veder og golde Faar. Havde jeg, siger Hr. Pastoren, i de vaade
Somre, eller i det ringeste i den sidste af dem, befluttet mig til at
staldfodre min hele tilbageblevne Faareflok, vilde jeg maaskce været
mindre uheldig. — Faarefolding har været prøvet i en kort Tid paa
Valdemar Slot, men fortsattes ikke længe nok til at afgive noget