Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

325 Resultat. Derimod har Hr. Skolelærer Holm i Skaarup, i mange Aar brugt Faarefolding, og befundet sig vel derved. I een Fold holdes 5 Faar med deres Lam, 9 a 10 Stkr. Men, siger Hr. H., Folden maa flyttes ofte, ikke besættes med formange Faar, Græs- gangene være gode, og Faarene fra Host af, gaae loft. Paa Dster- gaard i Odense Amt, holdes 60 til 70 Faar i to store Folde. Men Lammene have Lov at lobe ud saa meget de lyste, og et Menneske bestiller ikke andet end flytte Foldene. Biavlen er ikke af synderlig Bekydenhed, og Mange have endog flet ingen Bier. I Egnen af Trolleborg stal Biavlen trives bedst iblandt Udflytterne, men rakmindelighed haves dog kun 1 Stade til at staae over. Imidlertid fik dog Tjenestekarl Hans Nielsen fra Svendborg i Aaret 1833 det Kongelige Landhuusholdnings - Selskabs 6te Bæger for 200 Bistader, som han holder tilhalvs med Andre. — Jalmindelighed soelges Bivoerket til Kroemcendene som deraf lave Mjod. Paa Langeland kjobes det meste Bivoerk af Bagerne i Rudkjobing. Gaaseavlen drives af alle Bonder, ofte endog til Salg. Herre- gaardene have ikke alt<d Gjæs. Paa en Bondegaard holdes sædvan- lig 2 Gjees og en Gase. Gjcessene groesse paa Brakmarken, oste ogsaa i Groeslokkerne. 21. Havedyrkning. -Betydelige Haver haves ved alle Herregaarde, ja ved alle Præste- gaarde og andre Gaarde som ejes af Mænd udenfor Bondestanden. En Have ansees som en Fornodenhed, og megen Flid anvendes paa at producere af samme alt hvad der i vort Klima er tilveiebringeligt. Dog forsommer man ikke heller det Behagelige for det Nyttige, og mangen stiv Hække har derfor maattet vige fok Arborrettcr og Blomsterpartier af alle Slags ind- og udenlandske Vcexter. Et af de