Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
339 vænge under Steensgaard paa Langeland, i Pederskov, Rugkt'SF» skoven og Nsrskov paa Thorseng, i en Skov kaldet Dueret under Grevskabet Vrahesminde, men især i Naunholts og Egeskovs Skove. Pederskoven, Nugkrog^ffoven og Hestehaven paa Thors, eng findes endeel AL sk. Det samme er Tilfældet i Sovertorp Skov og ?Eskebjerghaven under Hjortholm, begge paa Langeland. I sidste endog etideel Dalnodtrceer. Nedergaard er endeel Mm. hvor Grunden falder siid. 26ff, El, smaa Ege og Forandring underkastet, en Skovkultur, hvorved nye Plantninger og Besaaeninger frem- af tildeels forhen ikke tilstedevoerende Træsorter. Saalcdcs findes under Skove Torn, megen tagende komme haves flere Steder betydelige Ege-, Gran-, Fyr- og Birkeplantaget der nærmere skulle blive omtalte i det Folgende ^almindelighed er Trcevcexlen i Svendborg Amt snare frodige En Lyst er det at komme i Skovene paa Hou eller paa Nordenden af Langeland, hvor f. Ex. den dominerende Bogebestand i Stigte- haverne, Morkholm og Kronenshave i en Alder qs 40 til 75 Aar t)M opnaaet en Stammehoide af 20 til 25 Alen, ja er i Gjennem- snit endnu hoiere i Msrkholm. Trcevoexten begunstiges her paa de fleste Steder af et muldblandet Jordsmon som Bogen fortrinlig elfter. Andre Steder paa Langeland er Troevæxtcn ligesaa frodig om ikke frodigere. Paa Thorseng er Ekovgrunden undertiden saa god, at man f. Ex. i storskov, lader de hilgfærdi'ge Boge og Ege staae, fordi de endnu have en ypperlig Tilvcext. I.Fyens gammel Heste- have ved Svendborg og i Storskoven ved Holkenhavn, ere Bogene saa ranke, at en Mængde Træer afsættes til Skibskoller. Der var en Tid da man i Hestehaven regnede 1000 Træer tjenlige til dette Brug. I det alt omtalte Manuskript af salig Etatsrgad Bagger paa Juelffov, anforcs, at ved Gjoerdet ud mod Saaderup laae endnu en stor Bogerod, af hvis Stamme skal være bleven 28 Falme Brænde. Saadanne Træer stal der ifolge samme Manuffript have været 2 ä 3 nf paa Naunshoved. Salig Kammerherre Iuel paa Thorseng, har forsikkret mig, siger Bagger, at han har havt en Bog, hvoraf han fik 50 Favne Brænde, hvilket af Andre er stadfæstet. I Brændt 22* I Kars skov og Tjorntvedskov Elletræet sindes næsten i alle I Skovhaverne sindes Hæssel, Boge. Dog Skovbestanden er Folge af den meer og meer til-