Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

340 guards Lokker ved Trolleborg var en huul Eeg, i hvilken Bagger har staaet tillige med 8 Andre i al Magelighed. I Oureflov ved Iuel- flov fandtes Ege af 3 Alens Diameter, som gave 12 Alen lange Kasteplanker. De Egefjcele, hvoraf det ophoiede Arbcide i Holken- havns scevcerdige Kapel er forfoecdigel, > ere af Ege, voxede i Fyen. Saavidt bemeldte Manuskript. Men selv den nærværende Tid frem- byder ikke faa Exempler paa store Træer. ' Bed Sobo ere saaledes endnu uhyre store Linde- og Bøgetræer at see. Ifølge Hr. Skov- inspecteur Cloos sindes i Pederskov, Bregningeskov og Vornoesskov paa Thorseng Bogetroeer, som holde 14 å 15 Favne storklovet Brænde. I Norskov, Pedcrskov og NugkrogS Skoven haves Ege, der kunne afgive Molleaxler, og som altsaa holde 26 til 28 Tommer j Qvadrat. Den største Bog paa Thorseng findes i Bornæ.sskov. Dens Peripheri er 9 Alen, og dens Favneindhold foruden Knippel, 23 til 24 Favne. Blandt Egene fortjener at nævnes den store Eeg (om findes ved Pederffovs Molle, i en Mark grcendsende til forreste Pederffov. Dens Stamme, som er 9 til 10 Alen hoi, maaler, 1 Alen fra Roden, 7 Alen 19 Tommer i Omkreds. Toppen skyder ud til alle Sider i meget store og horisontale Grene, hvoraf adskillige i Størrelse kunne sammenlignes med almindelige, brugbare Ege. Hr. Cancelliraad Haastrup bemærker-, ät der ved Naunholdt findes ikke faa store Ege, deriblandt een som maaler 13| Alen i Omfang. Den har kun en kort Stamme, men en'heel Deel svære Bulle som andre mindre Ege, og indeholder sikkert 800 Alen Bygningstommer. Boge til 8 — 10 a 12 Favne ere ikke sjeldne. Cancelliraaden har i sin egen Skov ved Liselund en Bog, 9 Alen i Omkreds med en lige Stamme paa 13 Alen, og som Alle taxere til i det mindste 16 Favne. Skovenes Behandling. Behandlingen af Skovene i Svendborg Amt er naturligviis meget forstjellig. Slettest behandlede ere ialmindelighed Bøndernes og Prcestegaardenes Skove. Jndhegnede ere vel de fleste, men Krea- turer græsse dog i mange af dem, og hvor dette er Tilfældet tænkes nalurkigviis ikke paa at fremme Opvæxten. Flere af disse Skove ere derfor ikke andet end Gjærdselskove, med enkelte fmaa Ege eller