Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
348
Skjoldemose Skove have længe været under Fred og behandles
med stor Omhu. Opvcexten fremmes ved naturlig Besaaening, men
især ved Plantning. Alene 1833, blev af Eieren, Hr. Ridder Berg,
udplantet imellem 24 og 25 Tusinde Bog eller Eeg og 18,000
Granplanler; og i Efteraaret 1830 saae Forf. her en halv Snees
Vogne beffjeftigede med nt kjore Granplanter, et Arbejde der alle-
rede havde varet i 8 Dage*). Paa Skjoldemose findes Gran- og
Fyrreplantninger som ere 26 Aar gamle. Roest Trolledorg ere
vist nok Skjoldemose og Holstecnshttus de Steder i selve Fyen,
hvor Skovkulturen drives med meest Energie.
Flindtholm og Rodkilde Skove ere alle fredede og beplantede
hvor fornødent gjordes. Ved Rodkilde har afdode Justitsraad Lange,
Fader til den nuværende Eier, for 36 Aar siden beplantet 30 Tdr.
£(1110 med Elle, Msk, Bog, Eeg, Birk og Naaletræer som staae
i fortrinlig Væxt. Denne Plads, sonr forhen ikke var andet end en
Sump, frembydcr nu en yndig Lund, i hvis Skygger den Heden-
gangne valgte sil sidste Hvilested.
Af Baroniet Lehns Skove er storste Delen endnu i Fælledsflab
med Bonderne om Gjeerselhugsten, men kun 45 Tdr. Land ere ud-
lagte som Skovmaale for Bonderne. Forresten ere Skovene fuld-
kommen fredede, og Opvcexten fremmes ved Selvbesaaening, Plant-
ning, kunstig Besaaening etc. Paa circa 140 Tdr. af Hvidkilde
Hovmarker er af afdode Baronesse Rantzau Lehn plantet Fyr, Gran
og Birk, som for det meste ere i god Grode, og hvoraf de
ældste nu ere 25 Aar gamle. Anlægget fortsættes.
Kroghenlunds og Langeskovs Skove ere toet bcvoxcde og i bestandig
Feed.
Broholms Skove have flere Uar været fredede.
Hesselager Skove fredes og Opvcexten fremmes ved Plantning
og naturlig Besaaening.
Af Mullerup Skove er en stor Deel endnu i Fcelledsskab med
Bonderne, deeks om Groesningen, deels om Underskoven. Dog er
Hensigten esterhaanden ved Fæsteledighed at inddrage nogle af disse
) Granene blevc optagne med Jordklump, og for at konservere samme
ved Planterne, vare Bognene fyldte med Rapshalm.