Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
349 Sbove kil Hoyedgaarden, eller i det mindste at lægge dem i Fred, saaledes som allerede er skcet med een af dem. Beistrupgaards Skove ere forst ganske npligen tagne under Fred. Lamm,hauge Skove ere i en god Stand, vel fredede og godt behandlede. En Plantage af Raaletræer sindes her. Stamhuset Moltkenborgs Skove ere samtlige« tagne under Fred for 30 og flere Aar siden, ja Taaruplund, en Skov i Frorup Sogn, har alt fra gamle Tider været indhegnet og fredet. For Opvcexten sorges, deels ved kunstig, deels ved naturlig Besaaening samt ved Plantning. En betydelig Deel Gran og Fyr ere plantede i Svindinge Kohauge. Hovedgaarden Lykkesholms Skove ere^. paa nogle Strimler nær i Hovmarkerne, indhegnede, og fremvise deilige Opfredninger af Bog. En Plantage af Gran 40 a 50 Aar gammel, ffal have Træer af . 20 til 30 Alens Heide, store nok til Bjælker, Spcertræer og Lægter. Af enkelte bliver endog ffaaret Fjoel. * Drbceklunds Skove have fra Arrilds Tid ligget til Hpvedgaarden uden for alt Fælledsskab med Bondeme. De fredes forsaavidt de ikke ligge i Hovmarkerne. I Iuelskovs Skove findes en Granplantage i frodig Vcext, kiyligen ere 2.) Td. Land besaaede med Agern af Proprietair Langkilde. Liselunds Skov har siden 1812 været i Fred. I Aarene 1818, 19 og 20 har Cancelliraad Haastrup plantet 1-0,339 Gran og 1,006 Lærketræer, som for storste Delen staae i god Grode. ,0 Hiudemae Skov opelskes Ungskov ved Plantning og Saaening. Stamhuset Juelsbergs Skove ligge adspredte i Hovedgaards, markerne og kunne derfor ikke blive indhegnede, men fredes ved Toning og Voglning, det bedste man kan. Rorbæks Skove ere indhegnede med 4 Alen brede og 2^ Alen dybe Grofter, samt en stor beplantet Vold mod Skoven. Nissinge Skov bestaaer meest af Underfiov som er inddeelt i rfgutat« Hugster. 2 Tdr. Land ere beplantede med unge Elle. Bed Gaardens Oprettelse til Sædegaacd, for over 200 Aar siden, er Skov og Mark fraskilt Vondermarkerne.