Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
350
Strandffovgaarden har i sine Skove en Plantage paa 10 Skpr.
Land med Gran.
Lysemosegaardens Skov er for mange Aar siden taget under
Fred. Den hele Skov bestaaer af selvsaaede unge Boge og Ege,
samt en Deel El og A§sk tillige med et Par Pletter med Popler,
alt i frodig Vcext.
Holkenhavns Skove ere fuldkommen fredede og i rn ypperlig
Forfatning, da næsten overalt haves fluttede Bestand af forskjellig
Alder, og »Udhugningerne foretages med Sagkundskab.
Stamhuset Naunholts Skove ere for storste Deten indfredede,
dog ligge nogle Smaastrog i Hovmarkerne, og noget Lidet afbenyttes
til Græsning af Bønderne. Men i flere af Skovene have Bønderne
endnu Giærdselhugsten. Forresten sorges paa alle mulige Maadec
for Ungskovs Opelskning. De bare Pletter tilplantes med Ege,
Elle- eller Naaletrceer efter Grundens Beskaffenhed, og ved Afledning
af fladeligt Vand, er gjort meget for den unge Skovs Fremvoext.
Hovedgaarden Hellerrips Skove have i den sidste Tid været
under Opsyn af Kongelige Forstmcrnd, og ere derfor udentvivl vel
behandlede.
Nyborg har 3 Skove: Heesselet paa 48’ Td. Land, Kleskholrtt
paa 63 Tdr. Land og Kohaven paa 107 Tdr. Land. Disse Skove
ere siden 1795 tagne under Fred ved at frahegnes Markerne. For-
hen havde Byfogden Græsningsrettighed i een af Skovene, og de
ovrige tjente til almindelig Græsning for Byens Kreaturer. Fortiden
administreres Skovene af 2 Skovinspecteurer under Byfogden og de
eligerede Borgeres Overopsyn. Hvert Aar plantes noget, og naar
Olden falder, blive betydelige Strækninger besaaede deelS efter Grav-
ning, deels alene ved Afrivning af Mosset, hvilket sidste har viist
sig fordcelagtigst. Ogsaa Ellemoserne fluide efter Bestemmelsen be-
plantes i Efterret 1833. I Fleskholm leed Træerne forhen af
staaende Vand om Foraaret. Denne Mangel er afhjulpen ved at
grave de fornødne Vandrender. Ved Rcevebanken, Teglvcerkspladselt
og el Par andre Skeder i Fleskholm er saaet Agern som lykkes godt.
Wed Rcevebanken og Fleskholmhuset haves unge Ege af 10 å 12
Alens Hoide. I Hoesselet sindes fortiden kun Ungffov, og Udhugning
har alt i nogle Aar her fundet Sked.