Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
 350 Strandffovgaarden har i sine Skove en Plantage paa 10 Skpr. Land med Gran. Lysemosegaardens Skov er for mange Aar siden taget under Fred. Den hele Skov bestaaer af selvsaaede unge Boge og Ege, samt en Deel El og A§sk tillige med et Par Pletter med Popler, alt i frodig Vcext. Holkenhavns Skove ere fuldkommen fredede og i rn ypperlig Forfatning, da næsten overalt haves fluttede Bestand af forskjellig Alder, og »Udhugningerne foretages med Sagkundskab. Stamhuset Naunholts Skove ere for storste Deten indfredede, dog ligge nogle Smaastrog i Hovmarkerne, og noget Lidet afbenyttes til Græsning af Bønderne. Men i flere af Skovene have Bønderne endnu Giærdselhugsten. Forresten sorges paa alle mulige Maadec for Ungskovs Opelskning. De bare Pletter tilplantes med Ege, Elle- eller Naaletrceer efter Grundens Beskaffenhed, og ved Afledning af fladeligt Vand, er gjort meget for den unge Skovs Fremvoext. Hovedgaarden Hellerrips Skove have i den sidste Tid været under Opsyn af Kongelige Forstmcrnd, og ere derfor udentvivl vel behandlede. Nyborg har 3 Skove: Heesselet paa 48’ Td. Land, Kleskholrtt paa 63 Tdr. Land og Kohaven paa 107 Tdr. Land. Disse Skove ere siden 1795 tagne under Fred ved at frahegnes Markerne. For- hen havde Byfogden Græsningsrettighed i een af Skovene, og de ovrige tjente til almindelig Græsning for Byens Kreaturer. Fortiden administreres Skovene af 2 Skovinspecteurer under Byfogden og de eligerede Borgeres Overopsyn. Hvert Aar plantes noget, og naar Olden falder, blive betydelige Strækninger besaaede deelS efter Grav- ning, deels alene ved Afrivning af Mosset, hvilket sidste har viist sig fordcelagtigst. Ogsaa Ellemoserne fluide efter Bestemmelsen be- plantes i Efterret 1833. I Fleskholm leed Træerne forhen af staaende Vand om Foraaret. Denne Mangel er afhjulpen ved at grave de fornødne Vandrender. Ved Rcevebanken, Teglvcerkspladselt og el Par andre Skeder i Fleskholm er saaet Agern som lykkes godt. Wed Rcevebanken og Fleskholmhuset haves unge Ege af 10 å 12 Alens Hoide. I Hoesselet sindes fortiden kun Ungffov, og Udhugning har alt i nogle Aar her fundet Sked.