Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
af sine betydelige Enge ved Kalveaaen, og ved smaae anbragte Render
udbreder Vandet sig videre nedad. Men da Vandet ikke er tilstrække-
ligt, stifteS saaledes, at det halve af Arealet i 8 Dage beskylles af
Vandet, og atter i 8 Dage staaer tort. Paa de hoieste og torreste
Partier er især sporet Nytte af denne Operation, og have Foraars-
vandingerne viist sig virksomst. Ogsaa Jens Andersen i Vester-Hoesinge
bruger Engvanding. Hvorvidt flere Vandingsanlæg og nye ved Kunst
tilvejebragte Vandingsenge )ade sig ivcerkscette, er vanskeligt for en
Fremmed at gjore Rede for. Forfatteren maa i saa Henseende ind-
skrænke sig til at melde, at efter salig Schrolls Udsigende, kunde den
Strækning Eng, som sindes imellem Slibevcerket og Trolleborg Molle,
vandes med det Vand, som kommer fra Brcendegaard So. Og efter
Hr. Proprietair Mourier, kunde de mange Bække og Aaer med For-
deel benyttes til Engvanding. Men det lader som denne Sag er
forbunden med Vanskeligheder, da Mollerne sætte sig herimod. Dette,
i Forbindelse med en Række af terre Aar, har bevirket, at megen
Engbund, der af Naturen ikke var synderlig frugtbar, er tagen under
Plov.
Om Maadcn at behandle Hoet siger Hr. Pastor Selmer, at
den er den simpleste for ikke at sige den fletteste. Saasnart Græsset
er afflaaet, spreder man det med River saa tyndt som muligt og
lader det tørres som Svovlstikke, soetter det derpaa i Smaastakke,
som man flere Steder, iscer vaa Herregaardene, ikke engang Irceder
sammen, og som derfor ved forste Regn gjcnnemblodes. Ogsaa Hr.
Pastor Knap klager over at man lader Hoet steges for meget af
Solen, og at Bonden ikke kan finde sig i at lade være at græsse ud
(holme). Forfatteren tager sig den Frihed i denne Anledning at
bemærke, at ifølge hans Erfaring bliver Hovedsagen ved Hobjergningcn,
at faae Græsset snarest muligt til at visne og torres, og at jo snarere
dette opnaaes, desbedre vil ialmindelighed ogsaa Hoet blive. Naar
Græsset flere Dage bliver liggende paa Skaar, veires det kun lidet,
ja vil endog, naar det ligger tykt, selv om Regn ikke paakommer,
blive guult og tage Skade. Vel er Hoet, iscer Kloverhoet, naar
det skal ligge 8 til 14 Dage inden det sammenrivcs, bedre
conscrveret paa denne Maade. Men naar det spredes tyndt, behoves
ikke heller 8 a 14 Dage for at faae Græs og Klover tjenlige til at