Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
18 af sine betydelige Enge ved Kalveaaen, og ved smaae anbragte Render udbreder Vandet sig videre nedad. Men da Vandet ikke er tilstrække- ligt, stifteS saaledes, at det halve af Arealet i 8 Dage beskylles af Vandet, og atter i 8 Dage staaer tort. Paa de hoieste og torreste Partier er især sporet Nytte af denne Operation, og have Foraars- vandingerne viist sig virksomst. Ogsaa Jens Andersen i Vester-Hoesinge bruger Engvanding. Hvorvidt flere Vandingsanlæg og nye ved Kunst tilvejebragte Vandingsenge )ade sig ivcerkscette, er vanskeligt for en Fremmed at gjore Rede for. Forfatteren maa i saa Henseende ind- skrænke sig til at melde, at efter salig Schrolls Udsigende, kunde den Strækning Eng, som sindes imellem Slibevcerket og Trolleborg Molle, vandes med det Vand, som kommer fra Brcendegaard So. Og efter Hr. Proprietair Mourier, kunde de mange Bække og Aaer med For- deel benyttes til Engvanding. Men det lader som denne Sag er forbunden med Vanskeligheder, da Mollerne sætte sig herimod. Dette, i Forbindelse med en Række af terre Aar, har bevirket, at megen Engbund, der af Naturen ikke var synderlig frugtbar, er tagen under Plov. Om Maadcn at behandle Hoet siger Hr. Pastor Selmer, at den er den simpleste for ikke at sige den fletteste. Saasnart Græsset er afflaaet, spreder man det med River saa tyndt som muligt og lader det tørres som Svovlstikke, soetter det derpaa i Smaastakke, som man flere Steder, iscer vaa Herregaardene, ikke engang Irceder sammen, og som derfor ved forste Regn gjcnnemblodes. Ogsaa Hr. Pastor Knap klager over at man lader Hoet steges for meget af Solen, og at Bonden ikke kan finde sig i at lade være at græsse ud (holme). Forfatteren tager sig den Frihed i denne Anledning at bemærke, at ifølge hans Erfaring bliver Hovedsagen ved Hobjergningcn, at faae Græsset snarest muligt til at visne og torres, og at jo snarere dette opnaaes, desbedre vil ialmindelighed ogsaa Hoet blive. Naar Græsset flere Dage bliver liggende paa Skaar, veires det kun lidet, ja vil endog, naar det ligger tykt, selv om Regn ikke paakommer, blive guult og tage Skade. Vel er Hoet, iscer Kloverhoet, naar det skal ligge 8 til 14 Dage inden det sammenrivcs, bedre conscrveret paa denne Maade. Men naar det spredes tyndt, behoves ikke heller 8 a 14 Dage for at faae Græs og Klover tjenlige til at