Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

19 sammenrives, saa at Hoet meget for vil kunne komme t Stakke, hvilket vistnok skaffer den bedste Beffyttelse imod Vejret. Ved en betydelig Hobjergning kommer alt an paa, ikke at flaae for meget paa een Gang, ikke mere end man ved at anstrænge sig, kan sammen- rive i et Par Dage. I ustadigt Veir at benytte Negndagene til at flaae, saa at man har Ho at rive naar Vejret forandrer sig. Og endeligen ikke at lade det visnede Græs faae for megen Regn, om muligt flet ingen, altsaa snarest muligt at sammenrive Hoet, i storre eller mindre Stakke efter Omstændighederne. At i øvrigt store Stakke bor sammentrædes, er ligefrem. \ " Skadeligt Vand, i Jalmindelighed er Overfladen f de 4 Herreder, hvorom her er * Talen, mere tor end fugtig. Paa Bjergryggen og i ftorste Delen af Salling Herred give fugtige Sommere den frodigste Seed, den bedste Host. Imidlertid sindes dog næsten overalt Jorder, som lide af Kildespring, Væld, Grundvand, eller som det i Fyen kaldes Spii, Spy. Jorderne i Qverndrup- og Lunde Sogne ligesom Byen Elle- rup8 Jorder i Gudbjerg Sogn ere især at henfore under denne Ea- tegorie. Dog gives der ogsaa Egne, hvor den flade Beliggenhed og Underlagets Uigiennemtrængelighed foraarsage stadelig Fugtighed. Dette er f. Ex. Tilfældet med Brudager Sogn og især en Strækning, der er kaldet Sorlemose, j Grcendseskjoellet mellem Brudager og Gud- bjerg Sogne. En forhenværende Bestyrer af Klingstrup Molle har fortalt Forfatteren, at Kornet fra Brudager tager dobbelt saa lang ' Tid at formale som fra Skaarup, en Folge alene af forstes fugtige Jorder. Sortemose, som ffal udgjore omtrent 100 Tonder Land, staaer, ifolge Hr. Rasmussens Udsigende, om Vinteren ved Tybrud ganske under Vand. Endog om Sommeren i stærk Regn fremkomme store Vandstader, uagtet Aaen, som gaaer derigjennem op til Klings- trup Molle, er stærkt udgravet, hvorfor dette Terrain, som for storste Delen er bevoxet med Vidier og Elle, benyttes til Græsning og Hoavl. Havre har været saaet. Den voxede godt til, men gav 'Ngen Kj-erne. Sandsynligvns er den kommen for sildig til Grode ’ dtn raa Jord, og er vedbleven at vegetere om Efteraaret, noget, 2*