Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
368 Guskov og ?lrreffov. Banderne have stedse ffaaret Torv ril eget Drug i deres Moser uden Udviisning. Til Vesterhæsinge er en stor Torvemose som grcendser til Sobo So, men af Mangel paa Bandets Afgravning behandles den meget flet, siger Gaardmand Jens Andersen. Paa Baroniet Trolleborg sindes megen Torv. Tangs rogen, Fangstedlong, Stevuing og Rirkelo»rg ere de betydeligste Moser i Omegnen af Trolleborg. Naar undtages Stev- ning ved Egneborg, hvor Torven falder skjor, er Torvcn ialmindelighed meget god, og skal paa sine Steder endog kunne afgive Smediekul. Herringe og Espe Sogn mangle Torv. Selv Fjellebro har meget lidt. I Steenstrup Sogn ved Hundtofte By, og i Krarup Sogn ved Snarup By, findes store Torvemoser med ypperlig Torv. Meget sælges til Svendborg. I Hvidkilde Lokker er en betydelig Torvemose, dog er Torven temmelig los, hvorfor den maa æltes. Det samme er Tilfældet med en anden ikke ubetydelig Mose i Nærheden af Rodkilde. Svendborg By har en Torvemose paa 3 Tdr. Land med god Torv. Ved Klingstrup, Brudager og iscer ved Vjornemose haves temmelig gode Torvemoser. Laadenmsse i Skaarup Sogn er mærkelig derved at den kun ved Udkanterne har god Torv, men i Midten uforraadnet Mos, og deruden et Par Leerpletter som hæve sig til Overfladen. I Giislev Sogn er der 3 store Torvemoser, i Ellested Sogn 2, t Orbcrk Sogn een, men i Svindinge Sogn flet ingen, og paa Hesselagergods haves flere Torvemoser, hvoraf den be- tydeligste er den saakaldte vormark paa 24 Tdr. Land. Tor- ven er fortrinlig. Paa de fleste Steder af en betydelig Mægtighed. Ester at have ffaaret tyve og flere Torv, har man endnu ingen Bund kunnet naae med en Lægte. Men i Dybden bliver Massen mere los og planteagtig, hvorfor ialmindelighed ikke heller skjceres mere end nogle og tyve Torv, og det saameget hellere som man efter 12 Aars Forlob igjen har ligeså god T§rv at ffjcrre som forste Gang. Hvorledes denne hurtige Reproduction af Torven tilvejebringes/ cr endnu en Gaade. Man mener at de omliggende Hoie ttykke Toivemassen iveirct. — Lingkjær er en meget betydelig Mose paa circa 100 Tdr. Land, tilhørende Raunholt. Torvcn er af en fast, bruun, meget brændbar Materie indtil 3 å 4 Alens Dybde, bog ere Udkanterne mindre dybe og mere stjsre, ligesom ogsaa her