Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
368
Guskov og ?lrreffov. Banderne have stedse ffaaret Torv ril eget
Drug i deres Moser uden Udviisning. Til Vesterhæsinge er en stor
Torvemose som grcendser til Sobo So, men af Mangel paa
Bandets Afgravning behandles den meget flet, siger Gaardmand
Jens Andersen. Paa Baroniet Trolleborg sindes megen Torv.
Tangs rogen, Fangstedlong, Stevuing og Rirkelo»rg ere de
betydeligste Moser i Omegnen af Trolleborg. Naar undtages Stev-
ning ved Egneborg, hvor Torven falder skjor, er Torvcn ialmindelighed
meget god, og skal paa sine Steder endog kunne afgive Smediekul.
Herringe og Espe Sogn mangle Torv. Selv Fjellebro har meget
lidt. I Steenstrup Sogn ved Hundtofte By, og i Krarup Sogn
ved Snarup By, findes store Torvemoser med ypperlig Torv. Meget
sælges til Svendborg. I Hvidkilde Lokker er en betydelig Torvemose,
dog er Torven temmelig los, hvorfor den maa æltes. Det samme
er Tilfældet med en anden ikke ubetydelig Mose i Nærheden af
Rodkilde. Svendborg By har en Torvemose paa 3 Tdr. Land med
god Torv. Ved Klingstrup, Brudager og iscer ved Vjornemose
haves temmelig gode Torvemoser. Laadenmsse i Skaarup Sogn
er mærkelig derved at den kun ved Udkanterne har god Torv, men i
Midten uforraadnet Mos, og deruden et Par Leerpletter som hæve
sig til Overfladen. I Giislev Sogn er der 3 store Torvemoser, i
Ellested Sogn 2, t Orbcrk Sogn een, men i Svindinge Sogn flet
ingen, og paa Hesselagergods haves flere Torvemoser, hvoraf den be-
tydeligste er den saakaldte vormark paa 24 Tdr. Land. Tor-
ven er fortrinlig. Paa de fleste Steder af en betydelig Mægtighed.
Ester at have ffaaret tyve og flere Torv, har man endnu ingen
Bund kunnet naae med en Lægte. Men i Dybden bliver Massen
mere los og planteagtig, hvorfor ialmindelighed ikke heller skjceres
mere end nogle og tyve Torv, og det saameget hellere som man
efter 12 Aars Forlob igjen har ligeså god T§rv at ffjcrre som forste
Gang. Hvorledes denne hurtige Reproduction af Torven tilvejebringes/
cr endnu en Gaade. Man mener at de omliggende Hoie ttykke
Toivemassen iveirct. — Lingkjær er en meget betydelig Mose
paa circa 100 Tdr. Land, tilhørende Raunholt. Torvcn er af en
fast, bruun, meget brændbar Materie indtil 3 å 4 Alens Dybde,
bog ere Udkanterne mindre dybe og mere stjsre, ligesom ogsaa her