Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
369 fremkomme endeel Sneglehuse. — Til Hindemae er megen Torv i Engene, men der fljcercs ikke. I Ullerslev have nogle Selvejere betydelig Torvefljoer., men Torvegrunden er ialmindelighed hverken dyb eller af nogen fortrinlig Beflaffenhed. Flostrup har megen og god Torv i Nærheden af Flostrup So. Ellings Sogn har aldeles ingen Torv. De to bedste Torvemoser paa Langeland ere Tranckjær Slots faakaldte Flaad, og Egelpkkelong. Torven er fast, sort," og brænder ligesaa godt som tort Dogebrænde uden at afgive mindste Suflt.’ Man kan grave 3 til 4 Alen. I de fleste af Langelands Moser maa Torven ellers æltes. Andre betydelige Moser paa Lange- land ere Vatermosen ved Vestergaard, Fredemosen, Fakkemosen og Gulftavmosen i Magleby Sogn. De 3 sfdste tilhore Grev- flabet, den forste Hjortholm og Grevskabet. Men Sovandet gaaer undertiden over Fredcmosen og Fakkemosen og fordærver Torvemassen, saa at Torven, naar den brænder, giver en hoist ubehagelig Lugt. Vatermosen er nylig inddæmmet, som allerede anfort i 3die Kapitel. Gulstavmosen, som har havt ypperlig Torv, er aldeles optzaaren. Grevskabets Bonder faae Alle Torv Udviist. Paa Thorseng og Thurs er Torveffjæret ubetydeligt og Torven af maadelig Beflaffenhed. Lyse har Overflodighed af Tsrv, Auernakse lidt endnu. Paa begge Steder ffjære Fæsterne til egen Fornødenhed. Men alle andre Smaaoer have flet ingen Torvestjær, og da de ligeledes ere blottede for Skov, er Brændemangeken meget folelig. Man henter, saavidt man ævner. Brænde og Torv fra Langeland og Fyen. Men megen Halm bliver ogsaa brugt til at bage, byge og koge ved, og mangen Familie gaaer allerede med indtrocdende Morke til Sengs, af Mangel paa Brænde til at varme sig ved. Fortiden behandles Torvemoserne ulige mere oeconomisk end i fordums Dage. Potgravning gaaer meer og meer af Brug, og So- Mninfl mdfores istedet. Hvor Vandet ikke kan tilbørlig afledes, rua,«'en«er med Vejrmølle. Saaledes paa Hesselagergaard, ved P °9 Rodkilde. Men der gives upaatvivleligen flere Steder endnu hvor dette Slags Molle med Nytte lod ffg bruge, f Ex paa Lpoe og Langeland. V « f« 166 «« «t trug,8 nu M “ ' 6"mb6ors ”ml «• «!'« »•«»««. ært, M»«s,n i @M._ 24