Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
369
fremkomme endeel Sneglehuse. — Til Hindemae er megen Torv i
Engene, men der fljcercs ikke. I Ullerslev have nogle Selvejere
betydelig Torvefljoer., men Torvegrunden er ialmindelighed hverken
dyb eller af nogen fortrinlig Beflaffenhed. Flostrup har megen og
god Torv i Nærheden af Flostrup So. Ellings Sogn har aldeles
ingen Torv. De to bedste Torvemoser paa Langeland ere Tranckjær
Slots faakaldte Flaad, og Egelpkkelong. Torven er fast, sort,"
og brænder ligesaa godt som tort Dogebrænde uden at afgive mindste
Suflt.’ Man kan grave 3 til 4 Alen. I de fleste af Langelands
Moser maa Torven ellers æltes. Andre betydelige Moser paa Lange-
land ere Vatermosen ved Vestergaard, Fredemosen, Fakkemosen
og Gulftavmosen i Magleby Sogn. De 3 sfdste tilhore Grev-
flabet, den forste Hjortholm og Grevskabet. Men Sovandet gaaer
undertiden over Fredcmosen og Fakkemosen og fordærver Torvemassen,
saa at Torven, naar den brænder, giver en hoist ubehagelig Lugt.
Vatermosen er nylig inddæmmet, som allerede anfort i 3die Kapitel.
Gulstavmosen, som har havt ypperlig Torv, er aldeles optzaaren.
Grevskabets Bonder faae Alle Torv Udviist. Paa Thorseng og Thurs
er Torveffjæret ubetydeligt og Torven af maadelig Beflaffenhed. Lyse
har Overflodighed af Tsrv, Auernakse lidt endnu. Paa begge
Steder ffjære Fæsterne til egen Fornødenhed. Men alle andre
Smaaoer have flet ingen Torvestjær, og da de ligeledes ere blottede
for Skov, er Brændemangeken meget folelig. Man henter, saavidt
man ævner. Brænde og Torv fra Langeland og Fyen. Men megen
Halm bliver ogsaa brugt til at bage, byge og koge ved, og mangen
Familie gaaer allerede med indtrocdende Morke til Sengs, af Mangel
paa Brænde til at varme sig ved.
Fortiden behandles Torvemoserne ulige mere oeconomisk end i
fordums Dage. Potgravning gaaer meer og meer af Brug, og So-
Mninfl mdfores istedet. Hvor Vandet ikke kan tilbørlig afledes,
rua,«'en«er med Vejrmølle. Saaledes paa Hesselagergaard, ved
P °9 Rodkilde. Men der gives upaatvivleligen flere Steder
endnu hvor dette Slags Molle med Nytte lod ffg bruge, f Ex paa
Lpoe og Langeland. V
« f« 166 «« «t trug,8 nu M
“ ' 6"mb6ors ”ml «• «!'« »•«»««. ært, M»«s,n i @M._
24