Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
370 ven selv,' andre kaste den forst op af Graven. I forste Tilfælde bruges alene Mennesker til ZEltningen, i sidste ogsaa Heste, ja paa Langeland baade hakver og gjennemploier man- Torvemassen, for at faae den fuldkommen cellet. Enten afsættes Torvemassen i lange Bede, som gjennemskjæres med en Kjcep, eller Torven stryges, ved at ose Massen i en Form uden Bund med 12 til 25 Aabninger. Efter hver Fylding loftes Formen og flyttes, til hvilken Ende Formen er forsynet med 2 Haandgreb. Torvemassen bliver trillet eller kjort til Scetterstedet. Hr. Pastor Selmer i Herrested 'betjener sig hertil af Skuffer som trækkes af en Hest. Med 3 Skuffer, 1 Hest, 1 Dreng og 6 Karle fik Hr. Selmer i 8 Dage æltet og formet 60 Læs gode, faste Torv. I Graven arbejdede bestandig 4 Mand med at grave los, træde og kaste op. Af Skuffen var be- standig een ved Graven for at fyldes, een undervejs, og een holdt ved Formen eller Tradsen. De 2 andre Karle oste op af Sluffen og i Formen. Drengen kjorte. For Torvens Reproduktion sorges ikke tilstrcekkeligen, da de af- gravede Moser staae for terre, hvilket i al Fald er til Skade for den tilbageværende Torv som bliver sprød eller opløser sig til Muld. Om Tørvens Reproduktion siger ellers Hr. Oypermann, at aldeles ingen sikkee Erfaringer haves ved Trolleborg, og at det ifolge heraf er meget problematisk hvorvidt Torvemassens Afbenyttelse staaer i tt rigtigt Forhold til Gjenvcexten. Imidlertid bemærker Hr. Pastor Selmer, at i det saakaldte Lingkjoer ved Raunholt voxer Terven saa villig, at man begynder at skjære ypperlig Torv i anden Omgang. Hvor hurtigt Terven reproduceres i Vormark So paa Hcsselager- gods, er allerede viist. Huuofliden og dermed beslægtede Fabrikker. Neppe gives der nogen mere vindskibelig Landalmue end den fynske, siger Hr. Proprietair Mourier, og alle indsamlede Efterret-