Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
371 iitnger samstemme t, at Lvindekjonnet i Fyen udmærker sig ved sin Huusflid. Hvo af de ærede Læsere har ikke hort tale om de vind- ffibelige Modre fra Sletten i det nordlige Fyen? I Svendborg Amt, kan Hornelandet betragtes som den Egn der mecst udmærker sig i den paagjeldende Henseende, thi en Væv findes næsten i hver Gaard ja i hvert Huus. Imidlertid udstrækker Huusflidens Frem- bringelser hos Gaardmands Klassen i Svendborg 2fmt sig sjældent vibere enb kil egen Fornødenhed. Men dette er langt fra at være ubetydeligt, thi en stor Deel af Tjenestefolkenes Lon udredes derved, saa at Skillingen spares, og flittig henlægge Modrene al Slags Toi til Dottrenes Udstyr. Opredte Senge med hoit opstablede Dyner, fyldte Kister og Skabe med Linned og Gangklæder, vidne noksom om Huusmodrcnes store Flid. For Huusmandsklassen, der af ^ordproductionen sjcldent trækker nogen umiddelbar Indtægt, udgsor derimod Huusfliden oftere en Erhvervsgreen, i det Lærred eller Hver- garn forfærdiges til Salg. Mange HuusmcendSkoner spinde desuden for And'.e, og mange af dem skulle være meget duelige Spindersker. - Huusmandskonens Dristighed i anfotte Henseende, beroer imidlertid^ meget paa Børneflokkens Talrighed. Paa Deme er Huusfliden vel ligesaa udbredt som i den fynske Deel af Amtet, men der forfcerdigcs aldeles intet kil Salg. Paa Thorseng har Fattigvæsenet ikke engang kunnet erholde det Fornodne til Klædningsstykker for de Fattige, men har bestandig maattet kjobe det paa Odense Marked, paa det lidet nær som forfcerdiges i Bjerreby Hospital. Sbfanbt de hoiere Klasser eller iblandt Folk uden for Bonde- fanben og i Kjobstæderne er Huusfliden langt fra ikke saa udbredt som blandt Bondestanden. I det mindste tages personligen ikke faa megen Deel i Forfcerdigelsen af hjemmegjorte Varer. Mange troe vel endog at det ikke kan betale sig at tilvirke meget Toi, især til Gang, klæder, sælge derfor Ulden, og kjobe fremmede Stoffer, ja fremføre en heel Deel Sophismer for nt undskylde deres Uvirksomhed. Men pingen er nok denne, vore fjært Dottre have mere Lyst til at pynte Ng,l«e Romaner, gaae i Selskab, end karte, spinde, vinde'o. s. v. siders sn ^fkne b?C ^"aler sig bedst, vil vist mangen Huus- ' "ng unite opklare. ?(t imidlertid Huusfliden ikke ganffe er ° fn ,Ul tl(anbt ^oiere Stænder, beviser Horavlens Udstrækning 24* 1" MA M f - —mm ■! -