Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

382 M de have udrettet ikke altid har gjort Opsigt, have de dog viist hvad Flid og Anstrengelser formane mod hoist ufordelagtige Tids- vmstcendigheder eller et dyrt Kjobs uheldige Indvirkninger. Især gjælder dette om den agtvoerdige Bondestand. Forf. har derfor troet at maatte indffroenke sig til at nævne de Moend, som den offentlige Mening i Fyen og paa Langeland alt længe har udkaaret for Am- tets forste Agerdyrkere, eller for Dem der i Totaliteten have virket meest for Landvæsenet, overbcviist at ingen af de mange udmærkede Landmænd, Amtet besidder, vil sinde nogen Tilsidesættelse heri, men med Forf. villigen yde hine denne Hylding. Dog ffulle vi forst kaste et Tilbageblik paa nogle hedengangne Landmænd, som Nutiden skylder en taknemmelig Erindring. Blandt disse, indtager Grev Ludvig Reventlov tit Trolleborg m^ikee den forste Plads. Salig Greven var en i sjelden Grad virksom Mand, og udentvivl den af Fyens Godsejere som har ud« rettet meest til sit Godses Opkomst, i det mindste sogt at gjore det. Hvorledes han indforte Arvefæste, beplantede de nogne Bakker om- kring Trolleborg, have vi feet. Men ogsaa som Ägerdyrker udmærkede han sig. Ved at arrondere Hovedgaardsmarkerne, ved Bortrpdning af Stroskov, ved Udgrøftning, Mergling, Sprængning gf Steen, ved nt opføre Steengjcerder, ved Brakning etc., sogte han at ind! virke paa Bøndernes Agerbrug. Dog sin største og mmskjendeligste Fortjeneste, erhvervede Greven sig ved Skolevæsenets Organisation paa Baroniet, thi intetsteds i Fyen blev Skolevæsenet saa tidligt ordnet. Vel fordybede salig Greven sig undertiden vel meget i en fmaaltß Detail, eller lod sig fore bag Lyset af Projectmagere. Latter- lige, som Nogle have meent, vare imidlertid ingen af hans Fore- tagender. Men mange af dem, siger salig Schrokl, vare for de Allerfleste aldeles nye, og bleve derfor af dem, der elffede det Gamle for hoit, udskregne som latterlige, unyttige og pengefpjldende. Da Greven vilde inbføre et Slags Vexeldrift med Staldfodring, antog ban en Avlsforvalter fra Mecklenborg ved Navn Schmeltz, som stulde veer? ham behjælpelig hertil; og fra denne Mands Tjeneste, som kun varede eet ?(at, er det at man fortæller en Deel Latterligt, hvilket vel ogsaa kan have havt sin gode Grund, thi Schmeltz var blot Theoretiker Uden mindste Praxis. Man siger saaledes at han om