Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
383 Morgenen læste sig til hvad der om Dagen fluide UdforeS. Saavidt Schroll. Med mere Grund kan det maaskee bebrejdes salig Greven, at han undertiden ved Forhandlingerne med Bønderne, naar lange Taler eller Ord ikke virkede, anvendte et Magtsprog, refererende ftg til fin Amtmands-Rettighed. Men man maae ikke glemme, hvorlangt tilbage Bonden den Gang endnu stod i Cultur, at Alt hvad Greven sogte indfort var nyt, og at han stod ene, kjcrmpende mod Fordom og Uvillie. Hans Minde leve derfor endnu længe! En anden hoist fortjent Godsejer i Svendborg Amt, var Generallieutenant Fredrik Juel til Thorseng. Med en levende Begeist- ring for alt Skjont, Godt og Nyttigt, vedblev den Salige til sit Endeligt at vjrke for sit Godses Opkomst. Skolevæsenet, Fattig- vcesenet, Politivcesenet skylde ham for største Delen deres nuværende Organisation, og Thorsengeland vil længe endnu vidne om den Aand der besjælede dets cedle Eier. Men især virkede Juel for Agerbruget. Han var een af de forste der indforte Vexelbrug i Danmark og paa dansk Grund forplantede Svingploven, Exstirpatoren, Hyppeploven med mange andre' hidtil ubckjendte Redskaber. Vel fandt han sig foranlediget til lidt efter lidt at forandre hvad han fra forst af ansaae for rigtigt, og vilde, hvis han havde levet, maaskee have gjort flere Forandringer endnu, thi Zuel horte ikke til dem der tvertimod Er- faring fremture i forudfattede Meninger. Men Fødelandet vil ikke desmindre blive ham takskyldig for det store og nye Forsøg han iværk- satte. Huuslige Bekymringer endte hans ædle Liv. Hans sidste For- langende var at hvile paa Bregninge Kirkegaard, for i Doden endnu at overskue sit kjære Thorseng. En hæderlig Ihukommelse tilkommer ikke mindre salig Kammer- herre Baron Lehn til Hvidkilde. „ Imod sine Bonder viste han sig stedse som en Fader, og bar den kjcerligste Omsorg for deres Vel. Folgerne deraf vise sig endnu den Dag i Dag. Det ffjonne Hegn omkring Bondermarkerne, Frugthaverne, den udbredte Kloveravl*), de smaa Fabrikker, alt dette skyldes hans menncskekjcerlige Op- muntringer. ) Man fortæller at Lehn lod komme Klovcrfrø i Fyrtønder og uddele hl sine Bønder.