Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

384 Ögfa« de Wende forrige Eiere af Nodkild^, Iustitsraaderne Lange, Fader og Son, stiftede ved deres Exempel meget Godt. Faderen, der fra Forvalter svmged'e sig op til Godsejer, var den forste der i Fyen indforte og anbefalede Femvangsdriften med 2 Aars Drift og 3 Aars Hvile. Sonnen tilkommer den Mre at have ud- fort den fuldkomneste Udskiftning i FiM, i det mindste med Hensyn til Gaardrnes Udflytning. Paa Hovedgaardens Marker opforte han Aibyggergaarden Margrethesminde, og paa selve Rodkilde blev anlagt en Ctlvelsesabrik, som dog ikke længere er i Drift. Paa Langeland virkede salig Generallieutenant Ahlefeldt ogsaa meget til Agerbrugets Opkomst. Tranekjeer Ladegaard drev han efter Vexelbrugens Grundsætninger, og under ham blev Hoveriet paa Grevskabet interimistisk hævet. Vel er det nu forbi med Ladegaardens Vexeldrift, men den udbredte Kartoffejavl paa Langeland styltes vist nok for en stor Deel det Exempel, salig Greven i saa Henseende opstillede. En saare driftig, sammenholdende og gavnelysten Godsejer havde Svendborg Amt i salig Etatsraad Bagger paa Juelskov. Under ham blev Bøndergodset samlet i Refsvindinge Sogn, en Bylov til god Ordens Oprettelse udstedt, en Mængde unge Træer plantede i Skoven, og blandt flere Legater, eet stiftet for hans Bonder, hvor- ved disse tilsagdes Fritagelse for Aprilqvartal - Skatten. Dette Legat , er nylig paa en mærkelig Maade kommen Venderne, som nu ere Selvejere, tilgode. Der fluide nemlig bygges en Skole, og Sogne- beboerne vægrede sig ved at udrede Pengene dertil. Men Skole- p tronen Hr. dancelliraad Haastrup paakog sig Udlaget, imod at er- holde bemeldte Lvartalspenge saalænge til den fornødne Sum med Renter er betalt, hvilket vil skec i 4 Aar, og sandsynligviis nu er tilendebragt. Saaledes er Baggers Legat kommen til Anvendelse paa en Maade der stemmede overeens med den Attraae ban stedse viste ur stemme Ungdommens Oplysning og del almindelige Vel. Et ,a“n folgevoerdigt Exempel har Bagger givet os, i det af ham efter« "Kt? -^'^uskript. Saadanne Journaler, forte med Eftertanke og jiidtholdtnde de anstillede Forsog og gjorte Erfaringer, kunde blive en sand Skat for Efterkommerne. Hvor ønskelig om paa hver Avls-