Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

385 gnnrb af nogen Betydenhed en saadan Journal fortes, og forblev der, til Arv for de efterfølgende Eiere*). Endelig troer Forf. med fuld Foie her endnu at kunne nævne den tænkende og virksomme Fæstebonde Lars Rasmussen i Vemme- nces paa Thorseng, udentvivl den forste Bonde i Danmark som dyrkede Vrakfrugter og staldfodrede. Som 80-aarig Olding var han endnu en saare driftig Mand. Han uaaede en Alder af 90 Aar. Kort for sin Dod, der indtraf for et Par Aar siden, blev han hædret med Dannebrogskorset!^ Det Kongl. Landhuusholdnings-Selskab havde tidligere betonnet ham med en Præmie. . . Blandt de nulevende, indtager efter Alles Formening Geheime- Conferenceraad Grev G. Moltke til Glorup den forste Plads som Agerdyrker. Skjondt gammel og affældig, vedbliver han paa egen Neegtting at administreres Gaarde, og ingen vil kunne sige andet, end >at dette i alle Henseender ffeer paa saa fuldkommen en Maade som nogetsteds i Fpen, ja vel i hele Danmark. En Lpst er det at *) Forf. tillader sig her ckt anføre et Par Steder af Baggers Manli- ffrkpt. De »i|e' hans Tænkemaade, og fortjene vist at tages til Efter- tanke af Mange. A Monne vi og, siger Bagger, være skabte med Privilegium at leve og arbeide alene for os selv. Mon det ikke være Alle befalet, af sit Arbeids Velsignelse at uddele en Tiende til Vedkommende, tigesaa vel som den flidende Bonde, der ikke har sin Sved paa den med eget Korn besaaede og afhøstede Ager fri. O Kjære! har du ikke selv Born, saa er Du dog aldrig foruden trængende Bckjendtcre. Tænk ikke at Du -har Frihed at sørge for Din egen altid tørstige Hals med kræsne Bug, og samme, endog for Tiden, ved Overdaadighed, selv at gjøre til Ormeføde; men giv vedbørlig Tiende af Din beholdne-For- mues Jndkomster, hvad enten du har tilsovet, eller ved Flittighed cr- hvcrvet Dig samme. Et andet Sted, i Anledning af sine Forsøg, med at udgrandske Træernes Vært, udraaber Bagger: Ak! at de som med Landvæsenet have at bestille, vilde anvende deres Observationer paa flige Skaberen x saa priselige Indretninger, og deraf vide at betjene sig paa en an- stændigere Maade, end ved de Mærker som bruges til at kjende den cne Drues bedre Smag fra den andens, og en Efterabelse af alt bcb ' ” mere Mægtiges (Smag), famt derved glemmer deres egen Stand og Tilstand, som de ikke førend for sildigt observere.