Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
407
Hans Jensens Fattigdom. I Vemmenæs har en Huusmand i flere
Aar ernæret sig ved Torskefiskeri, men dette er nu forbi,,da Manden
er gammel og affældig. Et Sildefiskeri, som ved Bierreby Svgne-
selskabs Opmuntring oprettedes i Vemmenoes, og hvori Hædersmanden
Lars Rasmussen var Hovedinteressent, er alt længst nedlagt igjen,
paa Grund af Sildens Formindskelse. I Lundby har Indsidder
Niels Christiansen med en Baad paa 30 Tdr.' og en Medhjælper,
i nogle Aar drevet Fiskeri i Store Belt og Kattegattet. Torsten,
som chan salter, sælger han i Mariboe og Saxkjobing for 3 Mk.
Lispundet. I een Sommer, nemlig fra 1ste Marts til 1ste November,
kan han fange for 120 Nbd. Torsk. (Han har nylig, til sit Fiffe-
ries Udvidelse, erholdt et Laan paa 500 Nbd., mod muligt Afdrag
af 50 Rbd.) Forresten fiske alle Somænd paa Thorscng deels for
deres Fornøjelse, deels for at skaffe sig en 91 et Fisk. Fanges mere
end man selv behover, sælges det eller foræres bort. Med Und-
ragelse af hvad Indsidder Niels Christiansen afsætter paa Laasand,
bliver al den Fiff, som fanges paa Thorseng, afsat færsk, deels paa
Den selv, deels i Svendborg, deels i Rudkjobing, deels til Fisker-
qvasertte.
Paa Thuroe er der 4 Familier som ernære sig af Fiskeri. De
fiste Torst, Aal og Sild, undertiden Makrel. Hvad der ikke for-
bruges paa Den selv, eller afsættes i Svendborg, bringes as O.ba-
seine til Kjybenhavn.
Paa Langeland er Bagnkop*) j den sydlige Deel af Landet,
det betydeligste Fifkersted. Ellers givcS mange Smaafifkere overalt
'), Bagnkop, siger Pastor Plesner, er efter Traditionen en Kolonie fra
Holsteen. Beboerne som længe levede af Fiskeri og Skibsfart alene,
men senere fik Iord, forst i Leie/ siden i Eie, cre baade i Sprog
.(Dialekt) og Karactcer afvigende fra de øvrige langelændere, og derved
bliver Traditionen stadfæstet. Navnet hentyder og paa tydsk herkomst,
Bagnkop har sikkert for heddet enten Bavnshøi eller Bavnshoved, og
været et Signalstcd — Bavn eller Baun — men er af de fremmede
Beboere kaldet Bagnkop. Benævnelsen Kop paa et Forbjerg, er io
ligefrem plattydsk. Benævnelsen Hoved, finder man ei blot i det
egentlige Danske, men og i det Slesvigske, saasom: Ommclshoved og
Ourehored paa Æroe, Bæstehoved paa Als, Schclhoved <Skælhoved)