Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende
Forfatter: C. Dalgas
År: 1837
Serie: Niende stykke
Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 439
UDK: TB 908(489) Bid
Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
til det naturlige Lob og ikke opdæmmedes ved Kullerup Sluse; thi selv
i de 4 Uger at Slusen staaer aaben, udlober dog ikke AaenS fulde
Vandmasse, eftersom Slusen er smallere og ligger hoiere end Flodens
eller Aaens eget Leie, og dog kan Nyborg By i den Tid stundom
fole Vandets Knaphed og savner ofte reent, drikkeligt Vand. Det
haardeste for Lodsejerne er at de selv maae deeltage i Omkostningerne
ved SlusenS Vedligeholdelse, ligesom den i sin Tid er bekostet af ny
paa deres Regning. Denne Sluse ansees altsaa at være indrettet til
Lodsejernes Gavn, hvilket i viöse Maader ikke heller kan nægtes, thi
det mindste af flere Onder er det bedste. Ved denne Lejlighed kan
jeg, flutter Hr. Moruier, ikke undlade at anfore, hvorlunde jeg som
Lodsejer ved denne Aae finder det urigtigt, at de Landinspecteurer, der
have taxeret Jorderne til en ny Matricul, have ansat de fleste af
disse Enge til Taxten 24. Jeg undlod ikke i hine Dage at gjere
de taxerende Landinspecteurer opmærksomme paa de hyppige Tab af Ho,
der snart flod reent bort, snart blev mere eller mindre beskadiget —
saalede- sidstafvigte Sommer (1835) ganske overtrukket med Dynd —
og som nødvendige« maatte tages i Betragtning ved Værdiens Ansættelse;
men jeg nod ikke den ZEre, at mine Ord toges i Betragtning af de to
Herrer, som efter hinanden vare autoriserede til at taxere min og Andres
Eiendom, rimeligviis i den Forudsætning, at.de begge selv meget bedre
forstode hvad Engene ere værd end Eierne, som af 30 og fiere Aars
Erfaring kjendte dem.
For at komme til vort ZEmne igjen, skal Forf. her endnu an-
fore en anden Mening om denne Sag. Hr. Oberstlieutn. Beichmann
bemærker nemlig, at det kun er i meget vaade Aaringer, at Slusens
Lukning kan være noget hinderlig, og tilfoier at i dette Tilfælde har
Slusen stundom staaet længere aaben end Conventionen forpligter, efter
billig, mindelig Overeenskomst. Men det lidet Fald, hele Aalobet
har, forer det med sig, at det flade Terrain, i særdeles vaade Somre,
leltelig kommer under Vand, og det endog paa Tider, da Kullerup
Sluse har staaet aaben.
Man seer af alt hvad her er anført, at meget beroer paa at
Vedkommende ikke afbenytte Stigbordenes Lukning mere end fornødent
gjores for dem, og at Lodsejerne nok kunde onske deres Ret lidt mere
udvidet. Tvende Flodemaal, et for den Lid Slusen er lukket, og et