Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

Forfatter: C. Dalgas

År: 1837

Serie: Niende stykke

Forlag: Trykt hos J.D. Qvist.

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 439

UDK: TB 908(489) Bid

Foranstaltet, efter Kongelig Befaling, ved Landhuusholdningsselskabet.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 472 Forrige Næste
23 til det naturlige Lob og ikke opdæmmedes ved Kullerup Sluse; thi selv i de 4 Uger at Slusen staaer aaben, udlober dog ikke AaenS fulde Vandmasse, eftersom Slusen er smallere og ligger hoiere end Flodens eller Aaens eget Leie, og dog kan Nyborg By i den Tid stundom fole Vandets Knaphed og savner ofte reent, drikkeligt Vand. Det haardeste for Lodsejerne er at de selv maae deeltage i Omkostningerne ved SlusenS Vedligeholdelse, ligesom den i sin Tid er bekostet af ny paa deres Regning. Denne Sluse ansees altsaa at være indrettet til Lodsejernes Gavn, hvilket i viöse Maader ikke heller kan nægtes, thi det mindste af flere Onder er det bedste. Ved denne Lejlighed kan jeg, flutter Hr. Moruier, ikke undlade at anfore, hvorlunde jeg som Lodsejer ved denne Aae finder det urigtigt, at de Landinspecteurer, der have taxeret Jorderne til en ny Matricul, have ansat de fleste af disse Enge til Taxten 24. Jeg undlod ikke i hine Dage at gjere de taxerende Landinspecteurer opmærksomme paa de hyppige Tab af Ho, der snart flod reent bort, snart blev mere eller mindre beskadiget — saalede- sidstafvigte Sommer (1835) ganske overtrukket med Dynd — og som nødvendige« maatte tages i Betragtning ved Værdiens Ansættelse; men jeg nod ikke den ZEre, at mine Ord toges i Betragtning af de to Herrer, som efter hinanden vare autoriserede til at taxere min og Andres Eiendom, rimeligviis i den Forudsætning, at.de begge selv meget bedre forstode hvad Engene ere værd end Eierne, som af 30 og fiere Aars Erfaring kjendte dem. For at komme til vort ZEmne igjen, skal Forf. her endnu an- fore en anden Mening om denne Sag. Hr. Oberstlieutn. Beichmann bemærker nemlig, at det kun er i meget vaade Aaringer, at Slusens Lukning kan være noget hinderlig, og tilfoier at i dette Tilfælde har Slusen stundom staaet længere aaben end Conventionen forpligter, efter billig, mindelig Overeenskomst. Men det lidet Fald, hele Aalobet har, forer det med sig, at det flade Terrain, i særdeles vaade Somre, leltelig kommer under Vand, og det endog paa Tider, da Kullerup Sluse har staaet aaben. Man seer af alt hvad her er anført, at meget beroer paa at Vedkommende ikke afbenytte Stigbordenes Lukning mere end fornødent gjores for dem, og at Lodsejerne nok kunde onske deres Ret lidt mere udvidet. Tvende Flodemaal, et for den Lid Slusen er lukket, og et