Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand
i oekonomisk Henseende

andet for den Tid den staaer aaben, er- nødvendige, vil man være retfærdig. Kan Vandet undværes i Juli Manned, der folger efter de to torrcfte Maaneder af Aaret, ffulde man næsten ogsaa troe, at det samme maatte kunne finde Sted paa andre Tider af Aaret. I al Fald var del vist nok ikke af Veten at gjore Slusens periodiske Aadning afhængig af aldeles uvedkommende Personer. B. Paa /Nerne. Langeland. Denne frugtbare og skjonne De svarer fuldkommen til dens Navn. Syv Mile lang, er dens største Brede ikke synderligt over 1 Miil, nemlig i den sydlige Halvdeel. Den nordlige er kun £ Miil bred. Hele Indholdet udgjor, efter Begtrup, omtrent 5 Q Miil, hvorpaa for Tiden leve 15,454 Mennesker (1801-11,113). Hele Den danner en lang, smal Ryg, med declinerende Plan til begge Sider. Midten af Landet er fladest. Den sydligste Ende mest bak, ket. Nordenden hoieft og med det stærkeste Fald til Siderne. Mærke, lige ere de mange, ofte aldeles isolerede, coniske Hoie, man næsten overalt antroeffer. Hoie Punkter ere: Fakkebjerget, i den sydlige Ende, 100 Fod over Havet og med et Fyrtaarn; Bloksbjerg, ved Herregaarden Hjortholm paa Dstkysten, men lidt nordligere end fore, gaaende; Bobjerg, ved Haugbolle i Humble Sogn paa Vestkysten, men atter lidt nordligere; Spodsbjerg, j Longelse Sogn i Midten af Landet paa Dstkysten; Tranekjær Slotsbanke, Sn-de Rirke, og Su-de Bakker i den nordlige Halvdeel, m. fl. Dog tøæm Landet sig intetsteds saa hoit som i Fyen, ja staaer endog heri langb tilbage for samme, thi fra Fyen seer man næsten overalt Havet ud over Langeland. Kysterne ere ogsaa ialmindelighed lave, og paa flere Punkter, især i §en sydlige Halvdeel paa Vestsiden, gaaer Stranden ind i dybe Bugter, ja oversvømmer til sine Tider betydelige Strækninger. Halvøen Riffinge i Humble Sogn bliver derved endog undertiden aldeles afskaaren fra det øvrige Langeland. Den nordlige Deel as Den, eller største Delen af Sloense Sogn, benævnes